Location: AUTOFUNK:NYC BLOG > LOMMEFILOSOFI


Tips fra indersiden: Billig transatlantisk telefoni
At snakke i mobiltelefon henover Atlanten har altid været en bekostelig affære - selv i disse tider med masser af konkurrence på mobilområdet. Så er der selvfølgelig IP-telefoni - dvs. telefoni via nettet - men der er man jo lænket til computeren eller ihvertfald trådløst netvork. Der er der dog råd for, hvis man gerne vil tale billigt i mobiltelefon - og det er jo nødvendigt for mig, idet jeg jo arbejder for TG Management under mit ophold herovre, så det er vigtigt at man kan få fat i mig - også når jeg ikke er ved computeren.
Løsningen er ganske Storm P-agtig...
Billig transatlantisk telefoni
af Christian Villum, New York, 29. september 2007

Løsningen jeg har fundet gør det muligt at de folk der ringer til min danske mobil helt automatisk og uden at vide det bliver ledt igennem et Skype-system hen over Atlanten til min lejlighedstelefon eller mobiltelefon – til næsten ingen penge. Og folk kan blot ringe på mit normale danske mobilnummer (så folk vil i princippet ikke mærke at jeg er væk).

Man skal følgende (citat Egon Olsen):

  • Skype-IP-telefoni-oprettelse (gratis) - skype.com
  • Oprettelse af et SkypeIn telefonnummer - skype.com (koster 36 dollars for perioden = ca. 200 kroner i alt)
  • Sign-up til Skype Pro - skype.com (3 dollars om måneden = ca. 100 kroner for perioden)
  • Oprettelse af et amerikansk mobilnummer (Her har jeg valgt et firma ved navn coolprepaid.com, men ethvert nummer kan bruges)

  • Rent teknisk kommer setuppet så til at fungere på denne måde:
    Min danske TG-mobil bliver hjemme i DK bliver fast viderestillet til mit danske SkypeIn nummer (det hedder ‘Ubetinget viderestilling’ og koster 20 kroner om måneden hos Sonofon – så bliver mit danske sim-kort låst og vi slipper for flere dyre opkald/modtagne opkald á 10 kroner i minuttet ml. DK og US). Alle opkald til mobilen bliver så automatisk registreret i Danmark som dansk-til-dansk telefon (og dermed er dette gratis for os som modtager, den der ringer betaler for dette). Opkaldet bliver så automatisk viderestillet til SkypeIn-nummeret i DK (det er et dansk fastnetsnummer) og ryger så via Skype-nettet over Atlanten til min computer og videre til en wifi-Skype telefon her i lejligheden (dette er også gratis, men telefonen koster i anskaffelse 108 dollars inkl. tax, det er ca. 575 kroner).
    Altså er det gratis for mig at modtage opkald på TG-mobilnummeret, når jeg er derhjemme. Når jeg så er ude af lejligheden viderestilles disse opkald til min amerikanske mobil og koster kun amerikansk SkypeOut takst – 2,1 cents i minuttet = 13 øre i minuttet).
    Man kan faktisk også betale 30 dollars (ca. 165 kroner), og så er det gratis i et år at viderestille.

    Overordnet set skulle det give disse minutpriser:

    Modtagne opkald (folk der ringer til min mobil)(Danmark til USA):
    0,00 kroner/minut hvis jeg er hjemme (gratis)
    0,13 kroner/minut, hvis jeg er ude af lejligheden

    Foretagne opkald (USA til Danmark):
    0,13 kroner/minut fra lejlighed til landlinie
    1,38 kroner/minut fra lejlighed til mobil
    1,10 kroner/minut fra mobil til landlinie
    3,50 kroner/minut fra mobil til mobil



    NAVIGATION
    ØVRIGE FILOSOFI INDLÆG
    Øvrige indlæg?
    Hvis du har lyst til at læse andre filosofi indlæg, så gå til bloggens forside og find oversigtsmenuen i højre side. Her finder du oversigt over alle filosofi-inlæg - samt alle indlæg i de øvrige kategorier.