Location: AUTOFUNK:NYC BLOG > LOMMEFILOSOFI


Lommefilosofi: The Big Apple
Under mit ophold herovre skriver jeg en månedlig klumme til Aalborg Universitet's studenterblad, Agenda. Der er tale om en kort klumme og ordet er frit. Jeg har naturligvis tænkt mig at skrive om mit internship, men også forsøge at tilføje lidt kant og perspektiv - både over mit arbejde, men også New York og USA generelt.

The Big Apple
af Christian Villum, Aalborg, 5. august 2007

New York City. Byen der aldrig sover. Få steder i verden er vel omgivet af samme opmærksomhed som denne metropol, der om nogen udgør verdens centrum – i hvert fald fra et vestligt synspunkt. Jeg har altid drømt om, hvordan det ville være at bo i denne menneskelige myretue, og nu er det en realitet. New York er stedet hvor jeg skal tilbringe det næste halve år i praktik - og jeg kan slet ikke vente. Det har ellers holdt hårdt med at få en praktik plads derovre. I New York tager man ikke hensyn til dansk grundighed og ønske om at være tidligt ude – så mine ansøgninger der blev udsendt i april, maj og juni gav ikke noget resultat: I USA har man nemlig også summer interns og det er ansættelsen af disse man bruger foråret til – ikke til at besvare håbefulde danske studerendes ønske om en plads til efteråret. Til gengæld er det gået hurtigt efter at New York’erne er kommet tilbage efter sommerferien, og nu er det på plads. Ich bin – snart – ein New Yorker.

(Publiceret i tidsskriftet Agenda, september udgave 2007)



NAVIGATION
ØVRIGE FILOSOFI INDLÆG
Øvrige indlæg?
Hvis du har lyst til at læse andre filosofi indlæg, så gå til bloggens forside og find oversigtsmenuen i højre side. Her finder du oversigt over alle filosofi-inlæg - samt alle indlæg i de øvrige kategorier.