Du er her: > blog > San Francisco

23. marts, onsdag - ankomst San Francisco

En flyvetur til San Francisco er, af én eller anden grund, voldsomt dyrt i forhold til andre distinationer i USA. Derfor fløj jeg istedet til Oakland, som ligger en halv times kørsel fra SF. Christian Bloch, min kammerat fra Aalborg, som er flyttet til USA, hentede mig i lufthavn og vi kørte tilbage til San Francisco-kvarteret Mission, hvor Christian bor sammen med hans kone Clarissa.

Mission kvarteret er byens mexikanske kvarter og rummer en masse atmosfære i form af caféliv og kulturel diversitet - lige noget for mig. Da det var sent blev hoppede jeg på hovedet i seng, klar til at gå på opdagelse i byen næste dag.

24. marts, torsdag - Union Square (se billeder), Castro og Haight-Ashbury kvarteret (hippie-kvarteret) (se billeder)

Da Christian jo arbejder alle hverdage, gik jeg på solo-opdagelse i byen, og havde sat mig for at nå så meget som muligt.

Mission ligger, hvis du har friske ben, i gå-afstand til downtown, og følger man Market Street kommer man lige dertil. Market Street er vist det man kan kalde hovedgaden i SF og går igennem hele byen. Downtown udmærker sig ved at have sporvogne som anvendes både som offentlig transport, men også som turistattraktion. Union Square ligger lige midt i det hele og agerer centrum i downtown-shopping disktriktet som er propfyldt med turister. Efter at have gået lidt rundt og nydt varmen og solskinsvejret, hoppede jeg på en bus mod Haight-Ashbury kvarteret, som er det kendte hippie-kvarter i byen, som ligger for en af Golden Gate Park.

Haight-Ashbury
For rigtigt at sætte stemningen var det naturligvis med The Doors i iPod'en at jeg kørte igennem gaderne mod den psykadelisk malede bydel som i store hele står som den gjorde tilbage i 60'erne. Grunden til at jeg nævner denne musikdetalje er den, at jeg - i bussen - kunne høre at min nabo, som tydeligvis også var en ung turist, også hørte 'Break On Through'! Ganske morsomt:)
I bussen talte jeg også med nogle ældre damer, som var meget interesserede i at høre om Danmark og København - og samtidig havde en masse gode historier at fortælle om Haight-Ashbury, hvor de havde boet i mange, mange år.

Golden Gate Park
For at opleve det hele, kørte jeg igennem hele kvarteret, hele vejen ned til Golden Gate Park i enden, for på den måde at arbejde mig op i gennem Haight Street, som er den gennemgående gade. Navnet Haight-Ashbury kommer fra det kryds for Ashbury Street krydser den anden, hvilket betragtes som centrum i kvarteret.
Golden Gate Park minder meget om Central Park i New York, da mange bruger den til afslapning, skovture, læsning m.m. Størrelsesmæssigt er den bare mindre.
Det første man møder er "Hippie-Hill", som er den store bakke som man tit har set på billeder og film om San Francisco og hippie-bevægelsen. Her har bl.a. været historiske demonstrationer, koncerter og meget, meget andet. Som den ligger nu, er det næsten som at træde ind i fortiden, da hippier stadigvæk hænger ud her og ryger joints. Således blev jeg, under mit 10 minutters besøg i parken, budt på røgelse intet mindre end 3 gange (!).

Amoeba Music
Efter parken begav jeg mig igennem hippie-kvarteret og første stop her blev særdeles langt - der var nemlig tale om Amoeba Music, en pladebutik med stort 'P'. Aldrig nogensinde har jeg sat ben i så stor en vinylforretning! På størrelse med det største HMV eller Virgin butikker, men med et udvalg så specialiseret at uanset om man er til house, techno, jazz, blues, reggae eller indie-rock fra nord-Skotland, så finder du alt hvad hjertet begærer. Forretningen er legendarisk og udmærker sig ved at have ugentlige koncerter med ganske store bands, som kommer for at promote nye albums. Fra plakaterne kunne jeg se at de næste par dage bød på gratis butiksoptrædender af Graham Coxon (ex-Blur) og Soundtrack of our Lives. Ret imponerende.

Mere Haight-Ashbury stemning
Efter at have købt en lille stak dub, reggae og electronica plader, begav jeg mig videre og gravede mig igennem en række second-hand tøjbutikker og boghandler, som har til huse i de gamle huse med de farverige facader med batik-motiver, hjerter og peace-tegn. I boghandlerne fandt jeg bl.a. et par store opslagsværker omkring kvarteret og hippie-bevægelsen, samt Malcom X selvbiografi, som jeg er ved at læse nu.
Midt på eftermiddagen (gaden er lang) kom jeg omsider til det kendte kryds, hvor Haights Street krydses af Ashbury Street og det føltes ganske historisk at stå der, på stedet hvor så mange livsfilosofier er udsprunget. Således er det jo i bygningerne heromkring at medlemmerne af Grateful Dead, Jefforson Airplane og Janis Joplin har boet. Ydermere er bøgerne, jeg har købt, rene gallerier af billeder med kendte personligher som enten har besøgt disse fliser - eller slået sig ned her. George Harrison, John Lennon, Jimi Hendrix og mange, mange andre.

Omkring dette kryds ligger også Magnolia, som et såkaldt local brewery, dvs. bryggeri som laver sine egne helt specielle øl. Ydermere er det en gammel traditionsfyldt café, så jeg besluttede at få lidt at spise, læse lidt om kvarteret i mine nye bøger og suge til mig af atmosfæren. Super hyggeligt og ganske anbefalelsesværdigt, ikke mindst hvis man som jeg får bor lige i solen...

Castro (!)
Med dagen der gik på hæld gik jeg hjem mod Mission kvarteret (selv i San Francisco anbefales det at gå hjem inden mørkets frembrud). Her kommer man igennem endnu en attraktion i San Francisco, nemlig Castro kvarteret (som dog kun er én gade) og er kendt som bøsse-gaden. Allerforest i gaden står en kæmpemæssig flagstand med bøsseflaget i alle mulige farver og så er der turister over alt. Ganske sjov oplevelse, og jeg slap hel-skindet igennem:)

Nu vi er ved emnet, så er San Francisco jo kendt som tolerancens by og dermed også hovedstaden for homoseksuelle. Dette fik jeg at mærke tidligere på dagen da jeg gik rundt downtown og kiggede. Undervejs gik jeg nemlig forbi en Starbucks og ville have en kop kaffe. Da jeg skulle betale hos en ekspedient med ganske løse håndled, kom én af de andre ekspedienter lige pludselig flyvende over og spurgte mig, så man ikke var i tvivl om hans preferencer, hvad jeg "havde af planer for iaften?".
Ganske forfibbet fik jeg fremstammet et svar om at jeg boede hos en kammerat, var helt og aldeles hetero og at jeg skulle en helt masse i aften - hvilket fik den første ekspedient til grinende og medfølende at klappe nr. 2 og sige: "He doesn't want anything to do with you, Clarence", hahahaha. Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige, så jeg tog mine byttepenge og drejede om på hælen i en vis fart:)
Efterfølgende, da jeg tænkte nærmere over det, var min reaktion jo helt latterlig. Det er jo netop bare fedt at man her i byen som homoseksuel ikke behøver at skamme sig over det. Noget vi kunne lære af i resten af verden. Og i bund og grund måtte min oplevelse jo tages som et kompliment:)

25. marts, fredag - besøg på Google (se billeder), SF MOMA (se billeder)

Med fredagens komme havde jeg aftalt med Christian at han skulle give mig en rundtur på hans arbejdsplads, den verdenskendte internet-søgemaskine, Google.com, hvilket jeg - i kraft af min position som delvis computer-nørd - så meget frem til.

En uges tid inden afgang havde jeg fået en meget underlig SMS fra min ven hjemmefra, Jens Axelsen, som jeg laver radio sammen med på Studenterradioen. Han skrev: "Vi ses fredag!", hvortil jeg tænkte "er manden stiv? Han ved da godt at jeg er i USA". Som forklaring viste det sig at han - via legeter - skulle på studietur, og at han som information-studerende skulle til San Francisco, som jo er hjemby for Silicon Valley, verdens computer-teknologi navle. Således tog Jens med os ud til Google.

Google
Dette virksomhedsbesøg blev en meget imponerende oplevelse. Dels pga. den position virksomheden har opnået i løbet af sin korte levetid (de er verdens mest anvendte søgemaskine), men også pga. den virksomhedskultur som vi fik at se. Google sætter nemlig medarbejder velvære i højsædet og aldrig har jeg set så mange tiltag for medarbejdere, som det det vi så denne dag. Jeg tog billeder af de mest spændende og sjove, og jeg anbefaler på det kraftigste at se billederne - det er helt utroligt.
Ikke mindst kantine besøget var en oplevelse og jeg kan roligt sige at det nok ikke kan blive bedre. Her var buffet med mad fra hele verden, alting nylavet af staben på 20-30 kokke, som hele tiden fyldte op med friske madvarer i et udbud som næppe matches af nogen restaurant verden over. Så vi åd:)

MOMA
Efter Google blev Jens og jeg sat af downtown, mens Christian kørte tilbage på arbejde. Vi gik lidt rundt og blev pludselig antastet af en midaldrende dame som spurgte om vi havde været på kunstmuseet, Museum of Modern Art (forkortet MOMA). Det havde vi ikke, hvortil du spurgte om vi ville have to gratis billetter. Straks tænkte vi "Hustler!" og holdte straks på hat, briller og værdigenstande. Vi takkede dog ja, hvorefter hun forlod os.
Tænkende at de nok var falske, gik vi dog ned ad gaden til MOMA, og blev til vores overraskelse lukket ind uden problemer. Underligt, da billetterne var købt idag og havde en værdi af 10 dollars hver. Hvorom alting var, så gik vi interesserede rundt og tjekkede de udstillede værker, som bl.a. talte malerier af Andy Warhol og andre verdenskendte kunstnere - meget interessant.

UN (Forenede Nationer), rigdom og ghetto!
Efter museet skulle jeg hjemad mod Mission kvarteret og Jens skulle til sit hotel, som lå downtown - dette betød at vi kunne følges noget af vejen. Lige omkring Jens hotel ligger byens rådhus, hovedbibliotek og ikke mindst FN-bygning (hvor grundidéen til FN blev underskrevet), som Jens anbefalede mig at gå omkring, da det er utroligt flot.
Da vi nærmere os Jens' hotel, blev vi præsenteret for en af de største kontrakter jeg nogensinde har oplevet. Det er nemlig således at imellem downtown (Union Square) og rådhuset ligger et slumkvarter, som står i skarp kontrakt til begge dele. Rent fysisk er der ikke tale om mere en 3-4 blocks (ca. 4-500 meter) som er dækket med hjemløse, narkomaner og andre fortabte sjæle, som underligt nok holder sig på dette korte stykke af Market Street. På Union Square-siden af dette kvarter er der pænt og ryddelig med masser af turister, mens der på rådhus-siden af kvarteret er velholdt og klippede buske og poleret marmor. Aldrig nogensinde har jeg set så stor kontrast, og for lige at sætte prikken over i'et, så så vi politiet give én det glatte lag, midt på gaden, mens der stod hundredevis af mennesker og kiggede på. Ydermere havde der udenfor Jens' hotel, hvilket lå midt i dette mindre hyggelige kvarter, været skyderi et par aftener før. Meget skummelt.

Om aftenen spiste jeg med Christian og Clarissa i Mission kvarteret på en superhyggelig restaurant, som jeg desværre ikke kan huske navnet på.

26. marts, lørdag - Alcatraz (se billeder), søløver i havnen (se billeder) og spisning på afrikansk restaurant

Lørdag var en special dag, da jeg sammen med Christian og Clarissa skulle besøge Alcatraz, det verdenskendte tidligere fængsel på øen ude i The Bay, fjorden som omgiver San Francisco. Pga. efterspørglen på billetter til øen, havde Christian bestilt billet et par uger i forvejen.

Hvis man er blot det mindste fascineret af Alcatraz, så er dette besøg et must, når man besøger byen. Selve øen er særdeles ugæstfri med sine klippebredder og golde bygninger, det bliver ikke hyggeligere af at komme indenfor, hvor man får indblik i hverdagen som den så ud for utallige fanger som sad her op til 25 år. Prominent fanger var bl.a. Al Capone, som sad her 5 år, Machine-Gun Kelly og mange, mange andre. Vi tog en guidet tur, hvor man med høretelefoner får fortalt hele historien om stedet, om kendte forsøg på at undslippe (man ser ind i de celler, hvor de gravede sig ud med en ske) og alle andre interessante detaljer om fængslet. I historisk perspektiv hører man også om dengang indianerne overtog øen i 60'erne, ca. 4-5 år efter at den var blevet forladt og ophørte med at være fængsel. Øen var i gamle dage indianernes, så derfor krævede de den tilbage i 60'erne og malede ordene "Indian" istedet for "United States" på fængsel skiltet på kajen hvor både lægger til. Besættelsen varede i flere år, inden myndighederne rømmede stedet under store protester fra både indianere, befolkningen i SF og ikke mindst verden.

Søløverne ved Pier 39
Vel ankommet til fastlandet, var det tid til en anden turistattraktion af en hel anden karakter, nemlig søløverne i SF havn. Selv havnen er kæmpestor, men ved Pier 39 (landgangsbro 39) kan man se flere hundrede søløver ligge og sole sig, lege og ellers bare "hænge ud". Søløverne kom til dette havnebasin under 1989's store jordskælv og er blevet der siden, da de føler sig både trygge og velkomne. Med sidstnævnte menes, at jeg tror de nyder den opmærksomhed de får fra de omkring 1000 turister der konstant står og kigger på dem hele dagen lang. I starten var der kun omkring 50, men i årene er flere og flere kommet til og der er nu omkring 300 stykker - hvoraf nogen af dem svømmer ud og finder mad om dagen i bugten og vender tilbage til havnen og sover om natten. Til formålet har man installeret en masse fly-ponton'er, som de bruger til at ligge, sove, slås og spise på.

Om aftenen skulle vi for sidste gang spise aftensmade ude i Mission kvarteret, så vi tog på en afrikansk - nærmere betegnet senegalesisk - restaurant, hvor vi fik nogle superlækre retter og nød stemningen. Jeg fik Dibi chicken og Flamboyant Pitcher (sangria-agtig drik) som varmt kan anbefales!

27. marts, søndag - Bissap Baobab, Golden Gate Bridge, Stillehavet og retur til Chicago (se billeder)

Efter morgenmad var der stadig en del at se i byen, inden flyet gik retur til Chicago fra Oakland lufthavnen.

Morgenmad fik vi på Bissap Baobab i Mission kvarteret, som er et ganske kendt sted at indtage dagens første måltid - specielt om søndagen, hvor der til tider af kø ud af døren på den hyggelige lille restaurant. Jeg fik for første gang sydstats-morgenmaden Gritz, som ikke lige var min smag, men sjovt at prøve - samt Orange Mimosa, som er en lækker drik bestående af champagne og appelsin-juice - hvilket klart kan anbefales.

Twin Peaks, Stillehavet og folkebad
Efter morgenmaden kørte vi nu lidt rundt. Første stop var Twin Peaks, som intet har at gøre med tv-serien af samme navn. Der er derimod tale om de to højest beliggende spidser i byen, hvor man kan se hele San Francisco, hele bugten, Oakland, Golden Gate Bridge og Stillehavet. Bedre udsigt fåes nok ikke.
Næste stop var selve Stillehavet, nærmere betegnet Ocean Beach, som er strandstykket for enden af Golden Gate Park, hvor folk om aftenen laver store bon-fires (bål) og rister pølser og burgere. Symbolsk fik jeg lige stukket en fod i vandet - bare lige så man kan sige at man har gjort det:) Videre på turen så vi lidt forskellige - bla. et gammel folkebad, som var lukket for mange år siden.

Golden Gate Bridge
Endelig kom vi frem til det, som vel sagtens er San Francisco's største attraktion, men måske også kedeligste, nemlig Golden Gate Bridge, som forbinder halvøen San Francisco med fastlandet mod nord, hvor Oregan ligger oppe af kysten. Selve broen nærmest stråler i sin bordeaux farve, hvilket faktisk skyldes at den bliver malet året rundt. Med andre ord starter malerne forfra, hvergang de slutter - og flot ser det ud. Vi tog en tur over, for også at se byen og broen fra den anden side.

Efter et lille stop i Haight-Ashbury - byens bedste sted, hvis man spørger mig - var det nu tid til at begive sig i lufthavnen og tage hjem til kolde Chicago.