A day in the life of…

Diana & Christian i Berlin

Gorilla Mask, Mads og cheeseburger så englene synger

Denne aften havde Christian aftalt at mødes med en anden Berlin-boende dansker, nemlig Mads Lindgren, som bl.a. laver musik og har bidraget til Tones plade på Christians lille pladeselskab, Urlyd. Planen var at mødes på Wendel, en hyggelig café i typisk Berliner-stil, beliggende lige om hjørnet fra lejligheden – på Schlesische Strasse. Stedet var ikke tilfældigt valgt, i det der denne aften var koncert med to musikere (der iøvrigt er gift), som Christian havde mødt på Miss Hecker for en måneds tid siden. Peter og Sophie hedder de, og de skulle optræde med to af deres sideprojekter, nemlig Charlotte & Mr. Stone og Gorilla Mask. Førstnævnte er en laptop-electronica duo med vokal i højsædet, og sidstnævnte en impro-jazz trio (se videoerne nedenfor). Peter er vist iøvrigt en ganske veletableret saxofonist i jazz-kredse (tjek web eller myspace).

Aftenen bød også på en aldeles himmelsk madmæssig oplevelse, idet Mads anbefalede et besøg på en lille imbiss som har åbent om natten og ligger lige ved Schlesisches Tor-togstationen – nærmere betegnet i sådan en grøn kasse lige under togskinnerne. Anbefalingen var på sin plads; det var i sandhed gudeagtige cheeseburgere de langer over den lille desk.

posted by Villum in Berlin,Gastronomie,Musik and have No Comments