A day in the life of…

Diana & Christian i Berlin

Morrissey og nærkontakt med bildør

Her til aften var Christian til koncert med én af hans store helte, nemlig den britiske sanger Morrissey, som spillede i Tempodrom her i Berlin denne mandag aften. Den excentriske Morrissey, der bl.a. tidligere var forsanger i post-punk bandet The Smiths, er bl.a. kendt for sine radikale politiske holdninger og -udtalelser, poetiske tekster og melankolske lyd.

Det var dog lige ved at han slet ikke havde nået frem til koncerten, idet en dame i en netop parkeret bil på Skalitzer Strasse glemte at kigge sig for inden hun steg ud af bilen, og således åbnede døren lige i samme øjeblik som Christian kom susende forbi på cyklen på vej til Tempodrom. Resultatet blev et rabalder af et sammenstød, men heldigvis uden skader på hverken krop eller cykel – troede vi! Det viste sig nemlig nogle hundrede meter længere fremme at forhjulet var blevet slået skævt og nu gned imod stellet, hvilket gjorde cyklen så svær at træde, at det var næsten umuligt at køre på den uden at kampsvede totalt.
Med resten af vejen på gå-ben gik Christian således glip af den første halve time af koncerten – men oplevede heldigvis den sidste time. Og sikken én! Morrissey spillede både numre fra hans nye plade, Swords, og fra hans store bagkatalog – inkl. flere af de større numre, så som den gåsehudsfremkaldende ‘Irish Heart, English Blood‘ og ‘Human’ – se videoerne nedenfor. Fantastisk koncert.

Morrissey på scenen i Tempodrom

Morrissey på scenen i Tempodrom

Morrissey på scenen i Tempodrom

Morrissey på scenen i Tempodrom

posted by Villum in Berlin,Musik,Udeliv and have No Comments