A day in the life of…

Diana & Christian i Berlin

Trabbitur, kobberbryllup og fantastisk udsigt over Berlin

Denne dag var helt speciel, idet det var intet mindre end Dianas forældres kobberbryllupsdag – og det skulle jo fejres. Således havde Diana arrangeret billeje af en Trabant (som vi også tidligere på året prøvede), men vel at mærke som overraskelse. Så vi tog afsted før resten af husstanden og fik således hentet kreaturet og samlede så Karen, Niels Jørgen og Dan op på en nærliggende s-bahn station – og så kunne safarien ellers begynde. På de 3 timer lejemålet varer fik vi kørt Berlin tynd på kryds og tværs, og naturligvis kørt en tur ned af Karl Mar Allee. Det var dog ikke helt uden problemer, i det det gamle køretøj havde lidt halsproblemer. Bl.a. kunne lyset ikke slukkes da vi holdt for kaffe, og døren i passagersiden stod af, så vi alle måtte kravle ud af førerside-døren – troede vi. Det viste sig dog bare at vi skulle bruge en større hammer :) (altså, hive lidt hårdere i den).

Efter trabbi-safari gik turen videre til et meget imponerende sted, nemlig restaurant-loungen Solar, som ligger på 17. etage i nærheden af Potsdamer Platz. Her beder man først om adgang til en rustik beton lobby i gadeplan (man kan ikke gå ind, så man må vente til at consiergen lukker én ind – hvorefter man hænger sin jakke og kører i glaselevator udenpå bygningen op til 16. etage (glaselevatoren var IKKE lige højdeskræk-Dianas kop te – men det gik). Med den aldeles imponerende panorama-udsigt over Berlin som baggrund fik vi her serveret en fænomenal middag med bøffer som simpelthen smeltede på tungen. Topkarakter! Og det til normal medium-pris.

Efter madden gik vi af en vindeltrappe i midten en etage højere op, til den såkaldte lounge på 17. etage, hvor man i et pudelandskab kan slænge sig med en cocktail eller bajer og nyde udsigten i gulv-til-loft vinder 270 grader rundt (vest-nord-øst) – ja, faktisk mere end guld-til-loft, da gulvet er lavet mindre end etagen, så man kan faktisk kigge skrået ned over 16. etage og få mere med. Mildest talt imponerende – og tilmed akkompagneret af skiftende dj’s indenfor de elektroniske genrer. Endda i en dj-pult, som i midten af komplekset kører op og ned mellem etagerne. Nice touch! Her fandt Dianas forældre også ud af at dét dersens deep house faktisk slet ikke er så ringe. Også selvom Niels Jørgen da vi kom hjem formåede at referere til det som Down Under House og næste morgen som Ground House. Men han havde da ihvertfald fået retningen rigtig :)

posted by Villum in Berlin,Gastronomie,Sightseeing and have No Comments

5-årsdag i Berlin + Christians far på besøg

I dag er det så vores 5-årsdag. Det er godt nok utroligt som tiden flyver i godt selskab :-)! Den skulle selvfølgelig fejres på speciel vis med ægte Ostalgi, så vi blev enige om at leje en Trabi og tage på roadtrip rundt i Berlin. For dem som ikke lige er med, så er Trabi slangordet for bilmærket Trabant, som blev produceret i det tidligere DDR. Bilen opnåede kultstatus og verdensberømmelse, da Berlinmuren faldt i 1989 og for mange er den symbolet på det tidligere DDR. Efter murens fald kørte lange karavaner af Trabanter over den øst-vesttyske grænse, men i årene der fulgte blev langt størstedelen af Trabanterne skiftet ud i takt med at vestlige bilmærker blev tilgængelige for østtyskerne. Det er dog nu blevet populært blandt turister her i Berlin at leje en gammel Trabi og tage på opdagelse rundt i byen.

Det var bestemt også rigtig sjovt omend hamrende ukomfortabel. Bilen er udstyret med en lille tocylindret totaktsmotor, som man normalt finder i gamle 2-hjulede køretøjer, så den larmede rimeligt meget. Gearet sidder ved siden af rattet og tophastigheden er 80 km. i timen, selvom vi dog aldrig var så langt oppe. De første 80% af bremsen virkede ikke, så man skulle virkelig hamre igennem for at få bilen til at stoppe, men det var rigtig god motion for benene :-). Derudover er den jo utrolig lille i sig selv, så det var godt, at vi kun var to passagerer. På trods af larmen og det faktum, at der ingen varme var i bilen, var det dog en fantastisk tur, og man kunne virkelig fornemme historiens vingesus, da vi kørte gennem Østberlin i vores lille Trabi.

Efter vores roadtrip rundt i Berlin tog vi ud til busstationen og hentede Christians far, som skal tilbringe de næste fire dage hernede hos os – et besøg som vi havde set meget frem til. Aftensmaden skulle også være lidt særlig i anledning af vores 5-årsdag og Pouls ankomst til Berlin, så vi blev enige om at tage på den japanske restaurant Tokyo Haus. Vi havde fået den anbefalet og forstår bestemt hvorfor, det var en fantastisk madoplevelse. Restauranten var meget autentisk med japansk indretning og tjenere iført traditionelle japanske klædedragter. På restauranten bliver man placeret rundt om en kæmpe gril og kan så vælge mellem mange forskellige retter og menuer, som bliver tilberedt af meget talentfulde kokke nede ved bordet. Det var meget imponerende, der blev kastet rundt med salt og pebberbøsser, kød og grøntsager. Aldrig har det været så underholdende at se mad blive tilberedt og tilmed smagte det sublimt :-)!

Hygge med morgenmad og Ice Age 3

Hygge med morgenmad og Ice Age 3

Roadtrip i Berlin

Roadtrip i Berlin

Christian foran vores lille Trabi

Christian foran vores lille Trabi

Trabi

Trabi

Huse i Østberlin

Huse i Østberlin

Christian med sine mange drikkevarer

Christian med sine mange drikkevarer

Frokost

Frokost

De to chauffører

De to chauffører

Bydelen Pankow i Østberlin

Bydelen Pankow i Østberlin

Roadtrip

Roadtrip

Vores fine lille Trabi

Vores fine lille Trabi

Trabi

Trabi

Trabi

Trabi

Roadtrip

Roadtrip

På vej i toget

På vej i toget

Tokyo-Haus

Tokyo-Haus

Tokyo-Haus

Tokyo-Haus

Kokken i gang med at forberede maden ved bordet

Kokken i gang med at forberede maden ved bordet

Kokken i fuld gang

Kokken i fuld gang

Poul i gang med pindene..

Poul i gang med pindene..

Tokyo Haus

Tokyo Haus

Fiskebassin inde i restauranten

Fiskebassin inde i restauranten

Tokyo Haus

Tokyo Haus

posted by Diana in Berlin,Gastronomie,Historie,Sightseeing and have No Comments