A day in the life of…

Diana & Christian i Berlin

Ankerklause, Hard Wax og second hand

Lige ved broen Kottbusser Brücke ligger det hyggelige lille spisested, Ankerklause, hvor vi spiste brunch denne lørdag. Halvdelen af restauranten ‘hænger’ ud over vandet, og der må siges at herske en maritim stemning med ankre, bøjer, kompas og andre pyntegenstande på væggene. Det er bestemt ikke sidste gang, at vi indtager et måltid mad her. Efter brunchen gik vi over på den anden side af broen, hvor den legendariske pladebutik Hard Wax ligger. Den er lokaliseret i en baggård inde bag en baggård, så den er ikke sådan lige sådan at finde ude fra vejen. Tilmed ligger den på 3. etage for enden af en høj, smal trappeskakt. Opgangen er spækket med grafitti og klistermærker, så Christian fik også lige reklameret lidt for hans filosofiske/politiske blog, Freeform101.org. Herefter cyklede vi rundt og udforskede lidt og kom igen forbi en rigtig fed genbrugsbutik, især hvis man er ude efter sko og tasker – og det er man vel altid. Resten af lørdagen stod på hygge foran tv’et med god mad og ‘Nord og Syd’.

IMG_1173

Brunch på Ankerklause

IMG_1174

Kottbusser Brücke i Kreuzberg

IMG_1175

Floden Spree

IMG_1179

Ankerklause

IMG_1182

Os ved vandet

IMG_1188

Baggården ind til Hard Vax pladebutikken

Christian i gang med at sætte Freeform.org klistermærker op

Christian i gang med at viralspamme Berlin med Freeform101.org stickers

IMG_1192

Freeform101.org klistermærke

IMG_1196

Opgangen til Hard Wax fyldt med grafitti og klistermærker

posted by Diana in Berlin,Gastronomie,Musik,Shopping and have No Comments

Middag på Sophieneck og Beatclubnight @ Bassy Club

Fredag var vi inviteret ud at høre et beat-band på et sted ved navn Bassy Cowboy Club i Prenzlauerberg. Navnet skal ikke tages for bogstaveligt, idet der egentlig er tale om et sted, der over en lidt bredere kam hylder amerikansk populærkultur i 50′erne, 60′erne og 70′erne, og musikalsk dækker surf, beat, rockabilly, western og meget andet, som var typisk amerikansk i disse årtier.

Invitationen var kommet fra Daniel Krampf, en Berlin-bosat musiker fra New York, som vi har lært at kende igennem Nina, som bor i Christian’s lejlighed, mens vi er hernede i Berlin. Daniel spiller med i ét af de bands, Manne und die Maulhelden, som skulle spille denne aften – en aften som var annonceret som ‘Beatclubnight’, dvs. beat-musik. Stedet var halvtomt, da vi ankom, idet der åbenbart er tradition for, at koncerterne starter meget sent – og fortsætter meget sent. Vi brugte tiden i selskab med Daniel og et par stykker af hans venner – deriblandt nogle af hans russiske bekendte. Deres navne er Inga og Alex, de er datter og far, og spillede som gadejazzmusikanter. De havde boet i Berlin i godt 2 år, mens Inga havde taget en universitetsuddannelse – og beskrev selv deres musik som ‘Dizzy Gillespie møder Jimi Hendrix’. Døm selv her på deres myspace.

Selve koncerten med Daniels band var fed – vi fik endda skudt lidt video:

Forinden besøget på Bassy Club havde vi tilladt os at spise ude, og havde vores smagsløg indstillet på traditionel tysk mad. Valget faldt derfor på en lille hyggelig restaurant i Mitte ved navn Sophieneck, som Diana havde støvet op. Her fik vi fantastisk øl med jägerschnitzel – det kan klart anbefales.

Restaurant Sophieneck

Restaurant Sophieneck

IMG_1137

Sophieneck Restaurant

Bassy Club
Bassy Club
IMG_1142

Bassy Club - her spiller et til lejligheden gendannet legendarisk Berlin-band fra 60'erne, The Hound Dogs.

IMG_1151

Daniel's band, Manne und die Maulhelden

IMG_1157

Manne und die Maulhelden's Daniel på guitar

IMG_1161

Berlin by night

IMG_1166

Christian på Oberbaumbrücke

IMG_1167

Hostel og O2 arena

Ho

posted by Villum in Berlin,Gastronomie,Musik and have No Comments

Brunch og ‘nye’ cykler…

Vi startede denne søndag med brunch på Godot i Prenzlauerberg, det var rigtig hyggeligt. Bagefter tog vi videre til det meget kendte loppemarked, Markt am Mauerpark, som også ligger i Prenzlauerberg. Dagens mission gik ud på at finde et par cykler, som vi kunne bruge hernede. Vi havde fået et tip om, at dette marked var stedet, hvis man vil købe cykel og ganske rigtigt. Diverse sælgere stod lined op ude foran selve markedet og så var der ellers frit valg på alle hylder, selvfølgelig afhængig af hvor meget man vil spendere. Til vores ‘held’ begyndte det dog at regne en times tid efter vi var ankommet til markedet, og pludselig faldt cyklerne gevaldigt i pris. Vi fik derfor købt to fine eksemplarer til den nette pris af 55 Euro, eller ca. 400 kr. i alt, så det var en okay handel. Udover cyklerne fandt vi dog også mange fine gamle møbler, og vi var meget tæt på at købe en orange lænestol, men vi holdt os i skinnet. Ved heller ikke lige, hvordan vi skulle få den bugseret hjem sammen med to cykler, så det var vist en god disposition at lade den stå. Men man kan godt forstå, at markedet er så populært både blandt lokale og turister, for der er rigtig mange fine ting, både gamle og nye, så det er let at blive fristet.

Det var to glade danskere, der cyklede fra markedet på deres nye cykler. Og vi skal da lige love for, at vi kom på en ordentlig cykeltur på vej hjem, for vi endte selvfølgelig med at fare vild. Christian er ellers udstyret med et fortrinligt indvendig kompas, som meget sjældent tager fejl, men det svigtede os denne søndag. Det er dog sådan her i Berlin, at man altid kan navigere efter det kendte monument, Fernsehturm på Alexanderplatz, som kan ses næsten uanset hvor man befinder sig i Berlin. Vi startede også ud med dette som vores pejlemærke, men pludselig var dette foran os i stedet for bagved, og vi fandt så ud af, at vi efter en times cyklen næsten var tilbage til vores udgangspunkt – great! Det var dog ikke så slemt, at det ikke var godt for noget, for på vejen kom vi forbi den mest stilede genbrugsbutik, vi nogensinde har set. Vi kunne sagtens have købt hele butikken, hvis ikke det var for de lidt hamper priser, så Christian nøjedes med en pladeholder og to æggebægre fra 70′erne. Men den er helt klart noteret til engang, hvor vi får lidt flere penge på kontoen, så kommer vi tilbage med det store chekhæfte..

Lækker brunch

Lækker brunch

Christian i gang med at tjekke cykellåse ud

Christian i gang med at tjekke cykellåse ud

Markt am Mauerpark

Markt am Mauerpark

Christian på hans fine 'nye' cykel

Christian på hans fine 'nye' cykel

Diana på hendes fine cykel

Diana på hendes fine cykel

Christian prøver tøj i genbrugsbutik

Christian prøver tøj i genbrugsbutik

Genbrugsbutik

Genbrugsbutik

Genbrugsbutik

Genbrugsbutik

posted by Diana in Berlin,Gastronomie,Markeder and have Comments (2)