A day in the life of…

Diana & Christian i Berlin

The Raveonettes – lige om hjørnet

Lige ved siden af vores lejlighed i Falckensteinstrasse ligger spillestedet Lido, som er et ganske kendt lille sted, der har til huse i en tidligere biograf (deraf navnet). Denne mandag aften var ingen ringere end danske The Raveonettes på programmet, og deres blanding af surf, støjrock og gode melodier har Christian stor beundring for. Sjovt nok er det dog aldrig lykkedes at komme til én af koncerterne – ikke engang selvom bandet spillede 3 gange i New York dengang vi boede dér. Men nu skulle det altså være.

The Raveonettes er ret populære i Tyskland, og allerede da vi ankom i god tid var der pakket indenfor. Vi fik os dog møvet i baren og blev udstyrede med et par gode store hefe weissbiers og fandt en god plads oppe foran i siden – og snart kom Sune Wagner og Sharin Foo på scenen i hvad der blev en superfed koncert. Virkelig en kanon oplevelse, som vi helt sikkert vil gentage næste gang chancen byder sig – uanset hvor det så er henne i verden.

The Raveonettes – ‘Attack of the Ghost Riders’

The Raveonettes – ‘Love In A Trash Can’:

The Raveonettes – ‘Heart of Stone’:

Raveonettes

Raveonettes

Lido

Lido

Raveonettes

Raveonettes

Koncert med Raveonettes

Koncert med Raveonettes

Raveonettes

Raveonettes

Sune Wagner fra Raveonettes

Sune Wagner fra Raveonettes

posted by Villum in Berlin,Musik and have No Comments

Besøg af Burholt

Onsdag fik vi besøg af én af Christians venner, nemlig Søren Burholt fra Aalborg, som var på vej til Bruxelles til SPOT On Denmark-arrangementet (som Tone iøvrigt spillede til sidste år). Undervejs gjorde han stop i Hamborg og Berlin, så det var en kærkommen mulighed for at catche lidt op. Vi brugte lejligheden til at besøge Singapore-restauranten Mirchi i Oranienstrasse, og det måtte siges at være et godt valg. Ikke alene var maden virkelig god, men også deres 4-euro cocktails var en fornøjelse. Helt klart anbefalelsesværdigt.

Mirchi

Mirchi

Christian og Søren på Mirchi

Christian og Søren på Mirchi

Rigtig god mad..

Rigtig god mad..

posted by Villum in Berlin,Gastronomie,Networking and have No Comments

20 Jahre Mauerfall

I dag er så dagen, hvor muren faldt for 20 år siden. Forberedelserne til netop denne dag har været i gang i flere år og i hele 2009 har der været udstillinger omhandlende murens fald rundt omkring i Berlin. Vi ville derfor naturligvis heller ikke gå glip af festlighederne. Og faktisk var Pouls besøg også planlagt og timet efter denne begivenhed.

Vi startede dagen med at gå en tur ned langs Spree til Treptower Park, og videre til den sovjetiske mindepark. Vejret var lidt råt, men det var nu en rigtig dejlig gåtur alligevel. Efter gåturen tog vi en tur ind til Alexanderplatz, hvor vi varmede os på lidt kakao inde i Galleria. Derefter gik turen op ad Under den Linden til Brandenburger Tor, hvor der allerede var ved at være godt fyldt op med mennesker. Vi blev derfor enige om, at vi hellere måtte stille os på pladsen, hvis vi ville gøre os håb om at komme til at se noget. Vi var dog så heldige at få plads i anden række, så det var helt perfekt. Vi ankom allerede lidt i 17, og eftersom showet ikke startede før kl. 19, så havde vi lige nogle timer, som vi skulle have til at gå. Der var dog ikke mange muligheder for udfoldelser inde på den propfyldte plads, men det lykkedes os lige at få hentet en glühwein inden det lukkede helt til. Desværre begyndte det at regne meget kraftigt efter en halv time, og det stilnede ikke af før showet næsten var slut. Det endte derfor med at blive en meget våd og kold fornøjelse, og tiden op til showet gik bestemt ikke hurtigt. Da det hele gik i gang, glemte man dog de kolde tæer og nød det i fulde drag – det var jo helt fantastisk. Vi fik et glimt af alle statshovederne; Clinton, Merkel, Sakozy, Medvedev og Brown, så det var lidt sjovt. Vi så endog også vores egen lille Lars Løkke Rasmussen, så kendis-meteret var helt i top. Den verdensberømte tenor Placido Domingo kom også på scenen og gav nogle numre sammen med Berlins symfoniorkester. Det var fantastisk at få mulighed for at være en del af denne historiske begivenhed, så selvom det tog et par timer at tø op igen efter hjemkomst i lejligheden, så var det uden tvivl det værd.

Molecule Man i Kreuzberg

Molecule Man i Kreuzberg

Spree

Spree

Området omkring Arena

Området omkring Arena

Spree

Spree

Treptower Park

Treptower Park

Efterårsblade

Efterårsblade

Svaner og ænder i Spree

Svaner og ænder i Spree

En våd dag i parken

En våd dag i parken

Soviet Memorial

Soviet Memorial

Den famøse statue i Soviet Memorial

Den famøse statue i Soviet Memorial

Soviet Memorial

Soviet Memorial

Frokost på Alexanderplatz

Frokost på Alexanderplatz

Hygge i Galleria med lidt varm kakao

Hygge i Galleria med lidt varm kakao

Udsigt over Alexanderplatz fra caféen i Galleria

Udsigt over Alexanderplatz fra caféen i Galleria

Berliner Dom

Berliner Dom

Under den Linden

Under den Linden

20 Jahre Mauerfall

20 Jahre Mauerfall

Så varmer vi os på lidt Glühwein

Så varmer vi os på lidt Glühwein

Her sidder alle statsoverhovederne

Her sidder alle statsoverhovederne

Der var tæt pakket foran Brandenburger Tor

Der var tæt pakket foran Brandenburger Tor

Placido Domingo i fuld gang med at synge

Placido Domingo i fuld gang med at synge

Brandenburger Tor

Brandenburger Tor

Stridsvognen på toppen af Brandenburger Tor

Stridsvognen på toppen af Brandenburger Tor

Brandenburger Tor

Brandenburger Tor

Clinton holder tale

Clinton holder tale

Dominobrikkerne foran Brandenburger Tor

Dominobrikkerne foran Brandenburger Tor

Merkel holder tale

Merkel holder tale

Fest der Freiheit

Fest der Freiheit

Dominobrikkerne vælter

Dominobrikkerne vælter

Dominobrikkerne vælter

Dominobrikkerne vælter

Bon Jovi optræder foran Brandenburger Tor

Bon Jovi optræder foran Brandenburger Tor

Festfyrværkeri

Festfyrværkeri

To gennemblødte danskere

To gennemblødte danskere

posted by Diana in Berlin,Historie,Sightseeing,Udeliv and have No Comments

Endnu en tur på Rote Harfe

Også tirsdag treatede vi os selv med restaurantbesøg – efter en dag tilbragt foran computerne, mens Sofie og Kristian tog på second hand shopping tur. Planen var at gå ned ad Oranienstrasse og se hvad vi fandt – og endte således med endnu et besøg på den fantastiske Rote Harfe café-restaurant. Deres gastronomiske kreationer fornægtede sig som sædvanligt ikke, og det blev en super hyggelig aften.

Rote Harfe

Rote Harfe

Rote Harfe

Rote Harfe

Rote Harfe

Rote Harfe

Kristian og Sofie i gang med en ordentlig tiramisu

Kristian og Sofie i gang med en ordentlig tiramisu

Christian var også utrolig glad for sin dessert

Christian var også utrolig glad for sin dessert

posted by admin in Berlin,Gastronomie and have No Comments

Yoyo veggie-burgers og alting på hovedet hos Madame Claude

Mandag aften stod den i selskab med vores “feriegæster” Sofie og Kristian på lækker mad i Friedrichshain, nærmere betegnet på den en ene af Berlins mest kendte vegetar-burger restauranter, Yoyo Foodworld. Vi havde aftalt at mødes med Kasper fra Berlin-pladeselskabet PonyRec, som udgiver Tone i Tyskland, og ydermere en fyr ved navn Pablo, som er booker på et Schweisisk spillested – og som var på besøg hos Kasper i nogle dage. Vi havde fået restauranten anbefalet af Peter fra 1000fryd, og man må sige anbefalingen var fortjent – for pokker, de serverer en god burger :)
Faktisk, havde Peter fortalt, er Yoyo en udbryder fra den anden meget kendte veggie-burger restaurant, Yellow Sunshine. Historien er vist at folkene bag Yellow blev uenige om driften, og så valgte en flok at smutte for at starte deres eget sted. Dejligt for Berlin, som nu har to lækre steder at dyrke vegetarburger-cuisine.

Efter maden gik vi tilbage over i Kreuzberg til et skørt lille spillested ved navn Madame Claude (som faktisk kun ligger et par hundrede meter fra vores lejlighed. Her foregik et par spændende koncerter, som var en del af deres Mandagskoncert-række ved navn eXperimontag. Denne aften var amerikanske Daniel Riggs (fra bandet emo/punk-bandet Lungfish) og ligeledes amerikanske Animal Hospital på programmet – og det vel at mærke til donationspris, hvilket er et udbredt fænomen i Berlin. Det betyder i praksis at man selv bestemmer hvad man vil lægge i døren for at komme ind – og at man kan gå gratis ind, hvis man synes. Godt for både studerende og filantroper! Vi lagde dét der oftest er gennemsnittet – nemlig en 5′er.

Selve Madame Claude fortjener nærmere introduktion. Der er tale om en hel lille labyrint, som ligger nede i en kælder. Stedet indeholder både café, mikro-spillested og bordtennis, men udmærker sig specielt ved at alle møblerne er sømmet fast på loftet (!). Således føler man at man går rundt på loftet – spøjst :-) . Da vi kom ind fandt vi dog hurtigt ud af at spillestedets størrelse og musiknavnenes tiltrækningskraft ikke rigtigt passede sammen. Spillesteds-delen af Madame Claude (nede i en kælder af en small trappe) var stuvende fuldt – så vi måtte hurtigt opgive at se koncerterne, desværre. Istedet hang vi ud i en stemningsfyldte omvendte café/dagligstue – det var super hyggeligt.

Yoyo Foodworld

Yoyo Foodworld

Yoyo Foodworld

Yoyo Foodworld

Madame Claude

Madame Claude

posted by Villum in Berlin,Gastronomie,Musik and have No Comments

Rote Harfe, ‘Up’ og Scion/Tikiman på Berghain

Vi fik de fleste af sanserne stimuleret denne aften – både smagsløgene, øjnene og ørerne. Først og fremmest ved et besøg på Rote Harfe, en café/restaurant på Oranienstrasse i Kreuzberg, som Christian fandt under hans sidste besøg i Berlin (for AAU). Caféen viser sig også at være anbefalet af Lonely Planet-guiden, og den anbefaling kan vi bestemt tilslutte os – og i særdeleshed vegetar-retterne, raviolien og deres humus.

Efter restaurant-besøget gik turen videre til biffen i Sony Center, som vi jo har besøgt en del allerede. Her så vi en sen fremvisning af Pixars nyeste skud på film-stammen, ‘Up’, og fik et godt grin. De holder standarden! :)

Lidt over midnat tog vi videre ud i natten til Berlins måske mest hypede elektroniske venue gennem de sidste par år, Berghain, som er en gammel fabriksbygning som nu huser koncerter og dj-performances indenfor de elektroniske genrer – med fokus på minimal techno. Denne aften var nøje udvalgt af os (og vi skulle kun stå i kø udenfor klubben i tre kvarter for at komme ind!), idet den bød på optræden med et musikalsk par, som har haft enorm betydning ikke bare for Berlins techno-scene, men også dubmusikken som genre; nemlig Scion fra Berliner-kollektivet Basic Channel (pladeselskab og producere som iøvrigt har til huse i Hard Wax pladebutikken tidligere omtalt heri) i selskab med den jamaikanske sanger og toaster Tikiman, også kendt som Paul St. Hilaire. Dette makkerpar har stået bag en hel serie af plader gennem det sidste årti, bl.a. Rhyhtm & Sound serien, som har været med til at grundlægge og forme den særlige dubtechno-musikgenre, som kendetegnes ved tilføjelse af en massiv og langsom elektronisk basbund oveni dubmusikkens melankolske æstetik, ekkoklange og svævende zionistiske vokaler.

Af alle steder er Berghain nok det bedste at opleve denne bas-baserede soniske energiudladning, idét de er blandt de få klubber i Europa, som har installeret det sagnomspundne Function One lydanlæg – et uforligneligt anlæg som koster mange hundrede tusinde kroner og kan betegnes som lydanlæggenes kampvogn. Lyden kan næsten ikke beskrives – den var sublim! Jernhøj og fuldstændig ren – således at man både kan føre en almindelig samtale med hinanden, men samtidig er fuldstændig omgivet af lydinfernoet og kan mærke basfrekvenserne vibrere i hele kroppen, når man står i salen mellem de fire højttaler-bjerge. Vi har aldrig prøvet noget lignende.

Rote Harfe

Rote Harfe

Rote Harfe

Rote Harfe

Champignon vegetarret

Champignon vegetarret

Berghain

Berghain

Flyer med aftenens program

Flyer med aftenens program

Berghain

Berghain

Berghain

Berghain

Function One højtaleranlægget

Function One højtaleranlægget

Berghain

Berghain

Tikiman

Tikiman

posted by Villum in Berlin,Film,Gastronomie,Musik and have No Comments

Ankerklause, Hard Wax og second hand

Lige ved broen Kottbusser Brücke ligger det hyggelige lille spisested, Ankerklause, hvor vi spiste brunch denne lørdag. Halvdelen af restauranten ‘hænger’ ud over vandet, og der må siges at herske en maritim stemning med ankre, bøjer, kompas og andre pyntegenstande på væggene. Det er bestemt ikke sidste gang, at vi indtager et måltid mad her. Efter brunchen gik vi over på den anden side af broen, hvor den legendariske pladebutik Hard Wax ligger. Den er lokaliseret i en baggård inde bag en baggård, så den er ikke sådan lige sådan at finde ude fra vejen. Tilmed ligger den på 3. etage for enden af en høj, smal trappeskakt. Opgangen er spækket med grafitti og klistermærker, så Christian fik også lige reklameret lidt for hans filosofiske/politiske blog, Freeform101.org. Herefter cyklede vi rundt og udforskede lidt og kom igen forbi en rigtig fed genbrugsbutik, især hvis man er ude efter sko og tasker – og det er man vel altid. Resten af lørdagen stod på hygge foran tv’et med god mad og ‘Nord og Syd’.

IMG_1173

Brunch på Ankerklause

IMG_1174

Kottbusser Brücke i Kreuzberg

IMG_1175

Floden Spree

IMG_1179

Ankerklause

IMG_1182

Os ved vandet

IMG_1188

Baggården ind til Hard Vax pladebutikken

Christian i gang med at sætte Freeform.org klistermærker op

Christian i gang med at viralspamme Berlin med Freeform101.org stickers

IMG_1192

Freeform101.org klistermærke

IMG_1196

Opgangen til Hard Wax fyldt med grafitti og klistermærker

posted by Diana in Berlin,Gastronomie,Musik,Shopping and have No Comments

Bier und bratwürste i Görlitzer Park

Den sidste uge har Diana været alene i lejligheden, da Christian har været hjemme i Aalborg til årets Apart Festival på Platform4. I går kom han dog tilbage igen, og det skulle fejres med en rigtig tysker menu – bier und bratwürste! Vejret har været helt fantastisk her i Berlin i september, udover en enkelt regnvejrsdag har der været høj sol og en 22-25 grader næsten hver dag, så det har været rigtig skønt. Vi blev derfor enige om, at vi ville en tur i Görlitzer Park og grille. Den er kæmpe stor, og ligger kun 2 gader fra vores lejlighed, der altid er fyldt med mennesker og den er super hyggelig. Vi pakkede derfor engangsgrill, picnictæppe, pølser samt øl sammen og satte os ned i parken. Det var super hyggeligt, bortset fra den vanlige sportsremedie, som ramte Christian i ryggen. Da vi var nede i sommers for at finde lejlighed, var vi også en tur i Görlitzer Park sammen med Nina (vores berlinske veninde) og hendes venner. Vi sad en kæmpe flok, men alligevel lykkedes det Christian som den eneste at blive ramt af en frisbee i ryggen. Denne grillaften i september, var det ikke en frisbee, men derimod en fodbold, som kom flyvende over grillmaden og ramte Christian i ryggen. Christian har nu købt en skudsikker vest, så han er klar næste gang vi skal i parken.

Christian i gang med at grille i Görlitzer Park (inden han blev ramt af fodbolden)

Christian i gang med at grille i Görlitzer Park (inden han blev ramt af fodbolden)

Görlitzer Park

Görlitzer Park

Så har vi gang i både pølser og øl

Så har vi gang i både pølser og øl

Bratwürste

Bratwürste

Görlitzer Park

Görlitzer Park

Flot solnedgang

Flot solnedgang

posted by Diana in Berlin,Udeliv and have No Comments

Boxhagener Markt og slam poetry i Festsaal Kreuzberg

Vi startede dagen på marked på Boxhagener Platz, hvor vi egentlig var på udkig efter cykler, men hurtigt fandt ud af, at lørdagsmarkedet åbenbart er et madmarked. Vi ‘nøjedes’ derfor med en lille Thuringer wurst i stedet – uhmm. Der var fantastisk vejr denne lørdag, så vi satte os nede ved floden Spree og nød lidt koldt at drikke bagefter.

Boxhagener Markt

Boxhagener Markt

Boxhagener Markt

Boxhagener Markt

Thüringer wurst

Thüringer wurst

Friedrichshain

Friedrichshain

Afslapning ved Spree

Afslapning ved Spree

Spree ved East Side Gallary

Spree ved East Side Gallary

Eastern Comfort flydende hostel

Eastern Comfort flydende hostel

Floden Spree

Floden Spree

I disse uger er der den årlige Internationales Literaturfestival her i Berlin, hvor hundredvis af forfattere og kunstnere kommer til byen og deltager i oplæsninger, paneldiskussioner, optrædener, networking og meget andet. På programmet var der især to ting som fangede vores opmærksomhed; dels en appearance af den kvindelige indiske forfatter Arundhati Roy, som vi begge to er store fans af (desværre fandt vi først ud af hendes deltagelse dagen efter at hun havde været der, æv) og derudover et stort slam poetry arrangement med en masse poeter fra hele verden.
Slam poetry er et fænomen som opstod i 90′erne i New York, hvor unge begyndt at dyste med hinanden med digte og vers, præcis som det kendes i hiphop-kulturens ‘battles’. I Slam poetry foregår det dog uden beats og dj’s, og våbnene er flere end blot ord der rimer. Således dyster slam poets ikke med verbale lussingerim mod hinanden, men derimod henvendt til publikum som skal vælge hvilken poet, der har mest på hjerte og bedst teknik. Glem alt om gammeldags kærlighedsversefødder – dette her er eksplosivt show og word skills med ligeså mange stilarter som der findes ord.

Dette arrangement måtte vi naturligvis opleve, og havde en fantastisk aften i en fyldt Festsaal Kreuzberg, der var fyldt til bristepunktet. Arrangementet havde en yderligere tvist end tilsvarende i New York og USA, idet deltagerne jo var internationale – og mange ‘slammede’ (det hedder det) på deres eget sprog. Dette stiller store krav til deltagerne, idet de skal fange et publikum, som ikke forstår hvad de siger. Dette kom til udtryk på mange måneder – nogen slammede udelukkende på engelsk, nogen blandede deres modersmål med engelsk og enkelte havde teleprompter på bagvæggen med engelsk oversættelse – mens endnu enkelte simpelthen kørte deres show udelukkende på eget sprog, og så viste hvor store kunstnere de var, ved at vække vores begejstring udelukkende med deres fantastiske leg med tonefald, volume, kropssprog, ansigtsmimik og karisma.

Josep Pedrals fra Spanien

Josep Pedrals fra Spanien

Nicolette Kretz fra Tjekkiet

Nicolette Kretz fra Tjekkiet

Stefano Raspini fra Italien

Stefano Raspini fra Italien

Aftenen afsluttedes med en performance af én af slam poetry’s allerstørste mestre – og iøvrigt én af kunstens grundlæggere – nemlig Gary Glazner fra New Yorks legendariske Bowery Poetry Club i East Village (som vi iøvrigt besøgte flere gange under vores tid i New York). Han viste på ypperlig manér hvad showmanship er – i en fantastisk optræden med ord, musik og stof til eftertanke.

En af grundlæggerne bag poetry slam, Gary Glasner, fra Bowery Poetry Club i New York

En af grundlæggerne bag poetry slam, Gary Glasner, fra Bowery Poetry Club i NY

posted by Diana in Berlin,Markeder,Subkultur,Udeliv and have No Comments

Så går turen til Berlin..

Så kom dagen endelig, hvor vi kunne forlade det Nordjyske for at rykke til Berlin i 5 måneder. Vi havde egentlig planlagt at hoppe på bussen herned, men efterhånden som vi fik pakket, indså vi, at det måske ikke var den bedste plan. Heldigvis havde Dianas forældre forinden været så søde at tilbyde os, at køre os herned, så det takkede vi ja til. Og det var vist godt! Selvom vi spændte tagboksen på bilen for få ekstra plads, fik vi alligevel slæbt så meget med, at der bogstaveligt ikke var plads til et ark papir mere. Dianas far måtte endda lave en lille ekstra konstruktion oven på bilen ved siden af tagboksen, for at vi kunne have det hele. Men det gik, og vi drog til Berlin tidlig søndag morgen.

Vi ankom hernede sidst på eftermiddagen og fik os indlogeret hernede – hvorefter vi fik en tiltrængt Erdinger weissbier. Om aftenen gik vi en tur over i Friedrichshain (bydelen som grænser op til Kreuzberg), hvor vi fik den største wienerschizel og jägerschizel nogensinde set – wilkommen in Deutschland!

Det tætpakke baggagerum

Det tætpakke baggagerum

Niels Jørgens (Dianas far) ekstrakonstruktion ved siden af tagboksen

Niels Jørgens (Dianas far) ekstrakonstruktion ved siden af tagboksen

En tiltrængt Erdinger weissbier efter indflytningen i lejligheden

En tiltrængt Erdinger weissbier efter indflytningen i lejligheden

Restaurantbesøg i Friedrichshain

Restaurantbesøg i Friedrichshain

Restaurantbesøg

Restaurantbesøg

posted by Diana in Berlin,Gastronomie and have No Comments