Denne dag var helt speciel, idet det var intet mindre end Dianas forældres kobberbryllupsdag – og det skulle jo fejres. Således havde Diana arrangeret billeje af en Trabant (som vi også tidligere på året prøvede), men vel at mærke som overraskelse. Så vi tog afsted før resten af husstanden og fik således hentet kreaturet og samlede så Karen, Niels Jørgen og Dan op på en nærliggende s-bahn station – og så kunne safarien ellers begynde. På de 3 timer lejemålet varer fik vi kørt Berlin tynd på kryds og tværs, og naturligvis kørt en tur ned af Karl Mar Allee. Det var dog ikke helt uden problemer, i det det gamle køretøj havde lidt halsproblemer. Bl.a. kunne lyset ikke slukkes da vi holdt for kaffe, og døren i passagersiden stod af, så vi alle måtte kravle ud af førerside-døren – troede vi. Det viste sig dog bare at vi skulle bruge en større hammer 
(altså, hive lidt hårdere i den).
Efter trabbi-safari gik turen videre til et meget imponerende sted, nemlig restaurant-loungen Solar, som ligger på 17. etage i nærheden af Potsdamer Platz. Her beder man først om adgang til en rustik beton lobby i gadeplan (man kan ikke gå ind, så man må vente til at consiergen lukker én ind – hvorefter man hænger sin jakke og kører i glaselevator udenpå bygningen op til 16. etage (glaselevatoren var IKKE lige højdeskræk-Dianas kop te – men det gik). Med den aldeles imponerende panorama-udsigt over Berlin som baggrund fik vi her serveret en fænomenal middag med bøffer som simpelthen smeltede på tungen. Topkarakter! Og det til normal medium-pris.
Efter madden gik vi af en vindeltrappe i midten en etage højere op, til den såkaldte lounge på 17. etage, hvor man i et pudelandskab kan slænge sig med en cocktail eller bajer og nyde udsigten i gulv-til-loft vinder 270 grader rundt (vest-nord-øst) – ja, faktisk mere end guld-til-loft, da gulvet er lavet mindre end etagen, så man kan faktisk kigge skrået ned over 16. etage og få mere med. Mildest talt imponerende – og tilmed akkompagneret af skiftende dj’s indenfor de elektroniske genrer. Endda i en dj-pult, som i midten af komplekset kører op og ned mellem etagerne. Nice touch! Her fandt Dianas forældre også ud af at dét dersens deep house faktisk slet ikke er så ringe. Også selvom Niels Jørgen da vi kom hjem formåede at referere til det som Down Under House og næste morgen som Ground House. Men han havde da ihvertfald fået retningen rigtig
