A day in the life of…

Diana & Christian i Berlin

Daske rundt i byen, hjemmelavet sushi – og grime med Dizzee Rascal

Lørdag havde vi givet os selv fri fra arbejde og specialer, og besluttede os at trille ud i byen og daske lidt rundt. Egentlig også med henblik på at købe lidt tøj og en vinterjakke til Christian, men også bare for at nyde byen lidt på sådan en dejlig efterårssolskinsdag. Undervejs fik vi besøgt bl.a. diverse af de designbutikker som Berlin er så rig på, eksempelvis Aus Berlin (ved Alexanderplatz) og Made In Berlin – hvor man kan købe unika-designgenstande indenfor både musik, tøj, brugsgenstande og meget andet. Det er altid sjovt, specielt i Berlin, hvor 70′erne øst-design karakteristika er meget fremtrædende.

Undervejs gjorde vi også en anden herlig opdagelse, nemlig at supermarkedet under Alexa-stormagasinet har dét vi har ledt forgæves efter i så lang tid; nemlig sushi-ingredienser! Dette lod vi os ikke sige to gange og det blev med det samme bestemt at aftenens menu stod på den japanske specialitet, som vi elsker så meget.

Efter maden var klokken blevet 21, så det var tid til at hoppe på cyklerne igen og køre over til Friedrichshain til spillestedet Astra Kulturhaus, som havde den britiske grime-rapper Dizzee Rascal på plakaten. Dette skulle vise sig som forventet at blive en virkelig fed oplevelse. Rascal – i selskab med hans sidekick-mc og énarmede dj – rev praktisk talt stedet i stykker med hans kantede beats og cockney-britiske rim. Vildt fedt – se videoerne vi fik optaget.

Christian i baggården med vores trofaste berliner-cykellig

Christian i baggården med vores trofaste berliner-cykellig

Christian foran Aus Berlin ved Alexanderplatz

Christian foran Aus Berlin ved Alexanderplatz

Sushi in-the-making

Sushi in-the-making

Den ene sushi-chef igang med hendes kunst

Den ene sushi-chef i gang med hendes kunst

...og den anden sushi-kok igang med den delikate tilberedning.

...og den anden sushi-kok igang med den delikate tilberedning.

Sushi-overflødighedshorn og et afsnit af venner klar på macbook'en

Sushi-overflødighedshorn og et afsnit af venner klar på macbook'en

posted by Villum in Uncategorized and have No Comments

Så går turen til Berlin..

Så kom dagen endelig, hvor vi kunne forlade det Nordjyske for at rykke til Berlin i 5 måneder. Vi havde egentlig planlagt at hoppe på bussen herned, men efterhånden som vi fik pakket, indså vi, at det måske ikke var den bedste plan. Heldigvis havde Dianas forældre forinden været så søde at tilbyde os, at køre os herned, så det takkede vi ja til. Og det var vist godt! Selvom vi spændte tagboksen på bilen for få ekstra plads, fik vi alligevel slæbt så meget med, at der bogstaveligt ikke var plads til et ark papir mere. Dianas far måtte endda lave en lille ekstra konstruktion oven på bilen ved siden af tagboksen, for at vi kunne have det hele. Men det gik, og vi drog til Berlin tidlig søndag morgen.

Vi ankom hernede sidst på eftermiddagen og fik os indlogeret hernede – hvorefter vi fik en tiltrængt Erdinger weissbier. Om aftenen gik vi en tur over i Friedrichshain (bydelen som grænser op til Kreuzberg), hvor vi fik den største wienerschizel og jägerschizel nogensinde set – wilkommen in Deutschland!

Det tætpakke baggagerum

Det tætpakke baggagerum

Niels Jørgens (Dianas far) ekstrakonstruktion ved siden af tagboksen

Niels Jørgens (Dianas far) ekstrakonstruktion ved siden af tagboksen

En tiltrængt Erdinger weissbier efter indflytningen i lejligheden

En tiltrængt Erdinger weissbier efter indflytningen i lejligheden

Restaurantbesøg i Friedrichshain

Restaurantbesøg i Friedrichshain

Restaurantbesøg

Restaurantbesøg

posted by Diana in Berlin,Gastronomie and have No Comments