I dag er det så vores 5-årsdag. Det er godt nok utroligt som tiden flyver i godt selskab
! Den skulle selvfølgelig fejres på speciel vis med ægte Ostalgi, så vi blev enige om at leje en Trabi og tage på roadtrip rundt i Berlin. For dem som ikke lige er med, så er Trabi slangordet for bilmærket Trabant, som blev produceret i det tidligere DDR. Bilen opnåede kultstatus og verdensberømmelse, da Berlinmuren faldt i 1989 og for mange er den symbolet på det tidligere DDR. Efter murens fald kørte lange karavaner af Trabanter over den øst-vesttyske grænse, men i årene der fulgte blev langt størstedelen af Trabanterne skiftet ud i takt med at vestlige bilmærker blev tilgængelige for østtyskerne. Det er dog nu blevet populært blandt turister her i Berlin at leje en gammel Trabi og tage på opdagelse rundt i byen.
Det var bestemt også rigtig sjovt omend hamrende ukomfortabel. Bilen er udstyret med en lille tocylindret totaktsmotor, som man normalt finder i gamle 2-hjulede køretøjer, så den larmede rimeligt meget. Gearet sidder ved siden af rattet og tophastigheden er 80 km. i timen, selvom vi dog aldrig var så langt oppe. De første 80% af bremsen virkede ikke, så man skulle virkelig hamre igennem for at få bilen til at stoppe, men det var rigtig god motion for benene
. Derudover er den jo utrolig lille i sig selv, så det var godt, at vi kun var to passagerer. På trods af larmen og det faktum, at der ingen varme var i bilen, var det dog en fantastisk tur, og man kunne virkelig fornemme historiens vingesus, da vi kørte gennem Østberlin i vores lille Trabi.
Efter vores roadtrip rundt i Berlin tog vi ud til busstationen og hentede Christians far, som skal tilbringe de næste fire dage hernede hos os – et besøg som vi havde set meget frem til. Aftensmaden skulle også være lidt særlig i anledning af vores 5-årsdag og Pouls ankomst til Berlin, så vi blev enige om at tage på den japanske restaurant Tokyo Haus. Vi havde fået den anbefalet og forstår bestemt hvorfor, det var en fantastisk madoplevelse. Restauranten var meget autentisk med japansk indretning og tjenere iført traditionelle japanske klædedragter. På restauranten bliver man placeret rundt om en kæmpe gril og kan så vælge mellem mange forskellige retter og menuer, som bliver tilberedt af meget talentfulde kokke nede ved bordet. Det var meget imponerende, der blev kastet rundt med salt og pebberbøsser, kød og grøntsager. Aldrig har det været så underholdende at se mad blive tilberedt og tilmed smagte det sublimt
!

Hygge med morgenmad og Ice Age 3

Roadtrip i Berlin

Christian foran vores lille Trabi

Trabi

Huse i Østberlin

Christian med sine mange drikkevarer

Frokost

De to chauffører

Bydelen Pankow i Østberlin

Roadtrip

Vores fine lille Trabi

Trabi

Trabi

Roadtrip

På vej i toget

Tokyo-Haus

Tokyo-Haus

Kokken i gang med at forberede maden ved bordet

Kokken i fuld gang

Poul i gang med pindene..

Tokyo Haus

Fiskebassin inde i restauranten

Tokyo Haus
















