A day in the life of…

Diana & Christian i Berlin

Bier und bratwürste i Görlitzer Park

Den sidste uge har Diana været alene i lejligheden, da Christian har været hjemme i Aalborg til årets Apart Festival på Platform4. I går kom han dog tilbage igen, og det skulle fejres med en rigtig tysker menu – bier und bratwürste! Vejret har været helt fantastisk her i Berlin i september, udover en enkelt regnvejrsdag har der været høj sol og en 22-25 grader næsten hver dag, så det har været rigtig skønt. Vi blev derfor enige om, at vi ville en tur i Görlitzer Park og grille. Den er kæmpe stor, og ligger kun 2 gader fra vores lejlighed, der altid er fyldt med mennesker og den er super hyggelig. Vi pakkede derfor engangsgrill, picnictæppe, pølser samt øl sammen og satte os ned i parken. Det var super hyggeligt, bortset fra den vanlige sportsremedie, som ramte Christian i ryggen. Da vi var nede i sommers for at finde lejlighed, var vi også en tur i Görlitzer Park sammen med Nina (vores berlinske veninde) og hendes venner. Vi sad en kæmpe flok, men alligevel lykkedes det Christian som den eneste at blive ramt af en frisbee i ryggen. Denne grillaften i september, var det ikke en frisbee, men derimod en fodbold, som kom flyvende over grillmaden og ramte Christian i ryggen. Christian har nu købt en skudsikker vest, så han er klar næste gang vi skal i parken.

Christian i gang med at grille i Görlitzer Park (inden han blev ramt af fodbolden)

Christian i gang med at grille i Görlitzer Park (inden han blev ramt af fodbolden)

Görlitzer Park

Görlitzer Park

Så har vi gang i både pølser og øl

Så har vi gang i både pølser og øl

Bratwürste

Bratwürste

Görlitzer Park

Görlitzer Park

Flot solnedgang

Flot solnedgang

posted by Diana in Berlin,Udeliv and have No Comments