A day in the life of…

Diana & Christian i Berlin

TEDx Kreuzberg – og mødet med Mr. Green

Her i Berlin foregår hele tiden en helt masse spændende ting – og denne aften havde vi opsnuset et særdeles utraditionelt og spændende arrangement ved navn TEDx Kreuzberg, som var arrangeret af bl.a. Peter Bihr, som også stod bag Atoms and Bits-konferencen tilbage i september.

TEDx udspringer af et fænomen ved navn TED, som er en amerikansk organisation og iøvrigt en forkortelse for Technology, Entertainment and Design. TED er kendt for at arrangere events med inspirerende talere – både kendisser som fx. Al Gore og Bill Clinton, men primært folk fra teknologi, underholdning og designbrancherne – og meget ofte autodidakte web-aktivister eller andre som færdes i blogosfæren og web2.0 innovationskredse. Konceptet går ud på at talerne optages og lægges på nettet til gratis inspiration for alle – og det er voldsomt populært i USA. Konceptet er patentbeskyttet, men for at sprede den gode idé har man hos TED så udviklet sideprojektet TEDx, som giver ildsjæle verden over lov til at afholde egne TED-arrangementer – men med ‘x’et’ tilføjet, så man som publikum ved at der er tale om et lokalt arrangement. I forvejen har Berlin et TEDx Berlin-arrangement, som løb af stablen i slutningen af november, men det var voldsomt dyrt og umuligt at komme ind til – så en gruppe ildsjæle med Peter Bihr i front havde sat sig for at lave en officiel Kreuzberg udgave, hvor det var gratis at komme ind.
Denne aften havde et særdeles spændende line-up af talere, hvor specielt Jakob Tigges, manden bag den kontroversielle The Berg-plan for det tomme område mit i Berlin, hvor Tempelhof-luftnavnen lå, skilte sig ud fra mængden. Også to af deltagerne fra Palomar5, et utraditionelt co-working space, havde spændende ting at fortælle – og sidst, men ikke mindst, var det spændende at opleve Mr. Green fra Danmark, som er en ny miljøorganisation som består af 35 aktivister, der alle klæder sig i grønne jakkesæt og skaber en del positiv ravage i det københavnske bybillede – se mere på deres hjemmeside. Til aftenens arrangement her i Berlin var to af dem mødt op og gav en inspirerende introduktion til hvad deres idé går ud på.

Efter arrangementet faldt vi i snak med Mr. Green folkene, som viste sig at at hedde Daniel og Gregers. Vi fik en kort snak om muligheden for at lave noget i Platform4 i Aalborg på et eller andet tidspunkt til sommer – det kunne jo være spændende at give Aalborgenserne en Mr. Green dosis.

Inden TEDx spiste vi iøvrigt for første gang på Knofi, en lillebitte tyrkisk ejet middelhavs-inspireret madshop på Oranienstrasse. Masser af hvidløg i en tapas-agtig menu med masser af paster, brød, oliven osv – det var fantastisk lækkert! Der kommer vi helt sikkert igen – masser af gange.

Mr. Green

Mr. Green

Mr. Green

Mr. Green

TEDx

TEDx

TEDx

TEDx

Paloma5

Palomar5

Christian til TEDx

Christian til TEDx

The Berg

The Berg

TEDx

TEDx

posted by Villum in Uncategorized and have No Comments

Fremvisning af RIP: A Remix Manifesto

Denne uge udspiller der sig en ganske spændende konference – eller rettere “ikke-konference”, idet den bevidst gør op med det konventionelle konferenceformat  – ved navn Atoms & Bits. Det er en hel masse aktiviteter, primært i Berlin, men også i bl.a. Leipzig og San Francisco, som har fokus på nye strømninger inden for sociale medier, DIY (do-it-yourself) mentalitet, alternative samarbejdsformer (co-working), politik og sidst, men ikke mindst, åbne standarder (open source og open source principper).

RIP_emailer_2

Blandt arrangementerne var fremvisning af filmen RIP: A Remix Manifesto, som er en film der sætter fokus på, hvor grotesk en overbeskyttelse den nuværende amerikanske (og dermed resten af verdens) ophavsrettighedslov dikterer, og hvor utidssvarende den er i denne sampling- og sharing tidsalder. Christian tog til denne fremvisning, som foregik i Betahaus, som er et såkaldt co-working space, hvor freelancere og iværksættere mødes, skaber netværk og får arbejdsplads af midlertidig karakter.

Se traileren for den fantastiske film:

Senere på ugen, lørdag og søndag, kommer ikke-konferencens klimaks, nemlig Atom & Bits Camp-arrangementet. Mere om det senere her i bloggen.

posted by Villum in Berlin,Film,Musik,Networking and have No Comments