A day in the life of…

Diana & Christian i Berlin

Yoyo veggie-burgers og alting på hovedet hos Madame Claude

Mandag aften stod den i selskab med vores “feriegæster” Sofie og Kristian på lækker mad i Friedrichshain, nærmere betegnet på den en ene af Berlins mest kendte vegetar-burger restauranter, Yoyo Foodworld. Vi havde aftalt at mødes med Kasper fra Berlin-pladeselskabet PonyRec, som udgiver Tone i Tyskland, og ydermere en fyr ved navn Pablo, som er booker på et Schweisisk spillested – og som var på besøg hos Kasper i nogle dage. Vi havde fået restauranten anbefalet af Peter fra 1000fryd, og man må sige anbefalingen var fortjent – for pokker, de serverer en god burger :)
Faktisk, havde Peter fortalt, er Yoyo en udbryder fra den anden meget kendte veggie-burger restaurant, Yellow Sunshine. Historien er vist at folkene bag Yellow blev uenige om driften, og så valgte en flok at smutte for at starte deres eget sted. Dejligt for Berlin, som nu har to lækre steder at dyrke vegetarburger-cuisine.

Efter maden gik vi tilbage over i Kreuzberg til et skørt lille spillested ved navn Madame Claude (som faktisk kun ligger et par hundrede meter fra vores lejlighed. Her foregik et par spændende koncerter, som var en del af deres Mandagskoncert-række ved navn eXperimontag. Denne aften var amerikanske Daniel Riggs (fra bandet emo/punk-bandet Lungfish) og ligeledes amerikanske Animal Hospital på programmet – og det vel at mærke til donationspris, hvilket er et udbredt fænomen i Berlin. Det betyder i praksis at man selv bestemmer hvad man vil lægge i døren for at komme ind – og at man kan gå gratis ind, hvis man synes. Godt for både studerende og filantroper! Vi lagde dét der oftest er gennemsnittet – nemlig en 5′er.

Selve Madame Claude fortjener nærmere introduktion. Der er tale om en hel lille labyrint, som ligger nede i en kælder. Stedet indeholder både café, mikro-spillested og bordtennis, men udmærker sig specielt ved at alle møblerne er sømmet fast på loftet (!). Således føler man at man går rundt på loftet – spøjst :-) . Da vi kom ind fandt vi dog hurtigt ud af at spillestedets størrelse og musiknavnenes tiltrækningskraft ikke rigtigt passede sammen. Spillesteds-delen af Madame Claude (nede i en kælder af en small trappe) var stuvende fuldt – så vi måtte hurtigt opgive at se koncerterne, desværre. Istedet hang vi ud i en stemningsfyldte omvendte café/dagligstue – det var super hyggeligt.

Yoyo Foodworld

Yoyo Foodworld

Yoyo Foodworld

Yoyo Foodworld

Madame Claude

Madame Claude

posted by Villum in Berlin,Gastronomie,Musik and have No Comments