Lige ved broen Kottbusser Brücke ligger det hyggelige lille spisested, Ankerklause, hvor vi spiste brunch denne lørdag. Halvdelen af restauranten ‘hænger’ ud over vandet, og der må siges at herske en maritim stemning med ankre, bøjer, kompas og andre pyntegenstande på væggene. Det er bestemt ikke sidste gang, at vi indtager et måltid mad her. Efter brunchen gik vi over på den anden side af broen, hvor den legendariske pladebutik Hard Wax ligger. Den er lokaliseret i en baggård inde bag en baggård, så den er ikke sådan lige sådan at finde ude fra vejen. Tilmed ligger den på 3. etage for enden af en høj, smal trappeskakt. Opgangen er spækket med grafitti og klistermærker, så Christian fik også lige reklameret lidt for hans filosofiske/politiske blog, Freeform101.org. Herefter cyklede vi rundt og udforskede lidt og kom igen forbi en rigtig fed genbrugsbutik, især hvis man er ude efter sko og tasker – og det er man vel altid. Resten af lørdagen stod på hygge foran tv’et med god mad og ‘Nord og Syd’.

Brunch på Ankerklause

Kottbusser Brücke i Kreuzberg

Floden Spree

Ankerklause

Os ved vandet

Baggården ind til Hard Vax pladebutikken

Christian i gang med at viralspamme Berlin med Freeform101.org stickers

Freeform101.org klistermærke

Opgangen til Hard Wax fyldt med grafitti og klistermærker
Place your comment