A day in the life of…

Diana & Christian i Berlin

Dinosaurshow og hyggedag med Dianas kusine og hendes kæreste – samt Green Velvet til Berghain’s 5 års fødselsdag

Vi startede dagen på en lidt utraditionel måde, idet vi havde købt billetter til matinée-udgaven (altså dagsfremvisning) af showet ‘Dinosaurier – In Der Welt Der Giganten’, som er et kæmpe dinosaur-show, der også tidligere har besøgt Gigantium i Aalborg og Forum i København. Her i Berlin foregik det naturligvis i den store O2-arena, og det var en ret fantastisk oplevelse der langt overgik vores forventninger. Helt utroligt livagtige dinosaurer indtog hallen, og hvis det ikke var for den fjernstyringsenhed som lå under alle giganterne, så ville man have troet, at de var rigtige. Virkelig flot og imponerende show, der da også – fandt vi ud af udenfor – kræver hele 25 kæmpestore lastbiler at flytte rundt.

Lastbilerne til dinosaurproduktionen

Lastbilerne til dinosaurproduktionen

O2 World

O2 World

Dinosauershow

Dinosaurshow

Dinosauershow

Dinosaurshow

Dinosauershow

Dinosaurshow

Dinosauershow

Dinosaurshow

Dinosauershow

Dinosaurshow

Dinosauershow

Dinosaurshow

Efter showet havde vi planlagt at mødes med Diana’s kusine Lone og hendes kæreste Morten, som besøgte Berlin denne weekend. Vi startede med at vandre lidt rundt i Prenzlauerberg og besøge nogle second-hand tøjbutikker, som byen jo er så rig på – og undervejs blev det også til en kop kaffe på den dejlige Morgenrot-café på Kastanienallee, mens regn og slud stod ned udenfor. Faktisk havde Morgenrot julemarked nede i kælderen, så der fik vi også lige købt et par ting.
Til aftensmad tog vi på Hans Wurst, der i lang tid har stået på vores liste. Hans Wurst er – navnet til trods – en veganerrestaurant, som er ganske kendt for sin gode mad og afslappede 70′er atmosfære. Maden viste sig at være virkelig god, så det er bestemt ikke sidste gang vi har sat vores ben dér, det kan helt klart anbefales.
Efter maden tog vi tilbage i vores lejlighed for at drikke nogen øl og gøre klar til at tage videre. Planen var nemlig at tage på Berghain (for en gangs skyld :) ) – men denne dag i en helt særlig anledning. Ikke blot var det Berghain’s 5-års fødselsdag, men ydermere var én af Christians helt store musikalske åbenbaringer på programmet, nemlig den Chicago-baserede producer og dj, Green Velvet. Gennem flere år havde Christian forsøgt at komme til at høre ham, men hver gang – både i perioderne i Chicago og New York – var det ikke lykkedes. Langt om længe lykkedes det dog, og det var som forventeligt en fantastisk oplevelse. Desværre er kameraer dog ikke tilladt på Berghain, så vi kunne ikke rigtigt dokumentere koncerten som vanligt.

Shopping i Prenzlauerberg

Shopping i Prenzlauerberg

Prenzlauerberg

Prenzlauerberg

Lone i genbrugsbutik

Lone i genbrugsbutik

Morten på shopping

Morten på shopping

Morten er ved at samle indholdet fra hans 'Wundertüte'

Morten er ved at samle indholdet fra sin 'Wundertüte'

Veganerrestauranten 'Hans Wurst'

Veganerrestauranten 'Hans Wurst'

Lækkert veganermad

Lækkert veganermad

Hans Wurst

Hans Wurst

Lone og Morten klar til at indtage Berghain

Lone og Morten klar til at indtage Berghain

posted by Villum in Uncategorized and have No Comments

Place your comment

Please fill your data and comment below.
Name
Email
Website
Your comment