A day in the life of…

Diana & Christian i Berlin

Archive for the 'Film' Category

Christians fødselsdag – med ultraheld, 3d og mega-is-orgie

Med årets skifte var det også vanen tro blevet tid til Christians fødselsdag, som altid ligger i slipstrømmen af højtiden. Diana listede tidligt op og forberedte et sandt festmåltid af et morgenbord med bruscetta-brød, rösti-kartofler, mozarella-pølsebrød, parmaskinke-dadler og frugtsalat (!) – så der blev spist til den store guldmedalje. Som prik over i’et så vi den gamle danske agent-film Slå Først Frede med Morten Grundvald, som Christian havde fundet på nettet.

Efter maden gik dagens hemmelige program igang. Vi hoppede på toget op mod det nordlige centrum af Berlin – i hast, da dagens første programpunkt var kl. 12.30, og vi var som vanligt for sent på den. Men det skulle lige kunne nåes, hvis alting gik glat med gode skift mellem togene. Vi kørte vores sædvanlige trick med dels at købe ‘kurzstrecke’ (kort-strækning) og dels “glemme” at stemple. En listig måde at spare lidt på transportudgifterne i Berlin’s paradoksalt dyre u-bahn system. Helt konkret går det ud på at bruge samme billet ud og hjem, og hvis man så er uheldig at blive taget, så agere sproghæmmet dansk überturist – så man blot ryger af på næste station for at købe korrekt billet og huske at stemple.
Helt vanlig procedure, også denne dag. Sidste strækning på denne tur var U6, som kører op imod Wedding. Vi får et godt skift (dvs. minimal ventetid), og render samtidig på Bjørn, én af Christians bekendte. I toget sker så dét der ikke må ske, når man har travlt: Kontrollør! Dette var dels en pinlig situation når man nu tilfældigvis var rendt på én hernede som man kender, men ikke kender vildt godt, og dels var det skæbnesvangert for tidsplanen, idet vi nu kunne se at vi først ville ankomme til den hemmelige destination omkring kl. 12.45. Men vi skyndte os og håbede på det bedste.
Da vi ankommer til det der viser sig at være intet mindre en Berliner Underwelten – Berlin’s underverden – skynder vi os ind på billetkontoret, og kan ånde lettet op, idet vi godt kan nå at komme med på den fastlagte rundtvisning, som er dagens sidste på engelsk. Dette dog ikke uden svineheld: Det viser sig at vi får de sidste to billetter! Og dem i køen efter os må vende slukøret om og tage hjem igen. Pyha.

Berliner Underwelten har forskellige ture, som foregår på forskellige ruter. Den vi skulle på handlede om byens atomangrebs-beskyttelsessystemer, og vi blev af guiden Nick ført ned i en trappeskakt, dybt ned i jorden i et gammelt anlæg, som før 2. verdenskrig blev bygget som en del af u-bahn-nettet, men aldrig taget i brug. Da krigen kom tog nazisterne anlægget i brug til krigsformål, og efterfølgende fik det status af beskyttelsesrum i tilfælde af atomangreb på Berlin. Her blev interiøret bygget om (bl.a. med indrettelse af s-formede gange, som skulle afbøde lufttryk fra sprængninger). Nogle år senere, da man nåede starten af 60’erne, skulle disse tunnelsystemer dog få en helt anden rolle – idét de lå tværs igennem øst- og vestsektoren, og således udgjorde flugtveje under muren. Dette betød at hele den underjordiske by skulle sikres, og således blev utallige gange, tunneller, vandveje, servicerum osv. blev nu afspærret, muret til eller sågar bevogtet, 24 timer i døgnet, under hele den kolde krig frem til 1989: Sagen var nemlig den, at nogen af fungerende u-bahn tunneller, hvor der hele tiden kørte tog – og som hørte til vesten – rent faktisk kørte ind under østberlin, altså på den anden side af muren. De stationer som de kørte igennem på østsiden blev nu muret til, men ikke desto mindre var der jo kæmpestore perron-anlæg, trapper, billetluger osv. som nu stod tomme og potentielt kunne bruges til flugtforsøg, hvis man kunne hoppe på vest-togene som kørte forbi. Det var hér man posterede vagtposter, som fra nyindrettede kontrolposter med lemme ind på de tilmurede undergrundstationer kunne holde øje med hver og ét tog som kørte igennem de kulsorte og forladte stationer – som fik tilnavnet Ghost Trains. Dette var fordi at U-bahnselskabet på vestsiden af østberlin-styret havde fået besked på at hvis de fortsat ville bruge disse tunneller, så skulle togene slukke lysene og sætte farten op når de kørte gennem spøgelsesstationerne. Så sad østvagterne og holdt øje gennem lugerne. Tilmed blev det gennem lugerne tjekket med projektører at der ikke var fodmærker i det støvlag som gennem årene lagde sig på spøgelsesstationerne: Dette ville jo afsløre om nogen hemmelige afhoppere havde boret sig ind og pønsede på flugtforsøg ad den vej.
Efter gennemgang af det store bunkeranlæg gik turen videre til et andet anlæg, som havde en helt anden karakter – nemlig den fungerende u-bahn station Pankstrasse, som på overfladen ligner enhver anden undergrundsstation her i byen. Den er dog helt speciel, idet den på få timer kan laves om til en atombunker som kan huse op til 3.400 mennesker. I praksis sker dette ved at man kører to tog ind i stationen, lukker nogle kæmpestore skjolddøre ud til tunnellerne, og tilsvarende i trappeskakterne oppe fra jordoverfladen. I nogle ikke-synlige gangsystemer, som er bygget ind i væggene findes på rensesluser, således at man kan lukke mennesker ind efter at skjolddørene er forsejlede. Inde i stationen bag panelerne i hallen, hvor man normalt køber billetter ligger indbygget et fuldt operationelt hospital, som vi blev vist rundt i – og yderligere fortalte de om luftpumperne, som kører på diesel og kan køre i op til 14 dage. Normalt bliver dieselolie dårligt, hvis det får lov til at stå urørt i længere perioder, så der bliver rørt i det hver uge og denne station/atombunker – ligeså vel som de andre, der er en 10-12 stykker, som tilsammen kan huse blot 26.000 mennesker – bliver således vedligeholdt den dag idag. En udgift for fattige Berlin på 20 millioner Euro om året. Ret grotesk, må man sige. Tænk hvor mange sociale, transport og helbredsmæssige forbedrninger man kunne lave for disse penge? Samtidig fortalte guiden, at man faktisk kunne tømme Berlin for mennesker på blot 5-6 timer via det offentlige transportsystem (tog- og buslinier), hvis alle blot ville lade personbilen stå. Enormt spændende emne, synes vi begge.
Alt i alt var besøget i underverdenen fantastisk spændende, og gav et fantastisk indblik i en verden som man ikke anede eksisterede. Af andre ture i Berliner Underwelten kan særligt nævnes én der handler om nazisternes aktiviter under jorden – dem var der vist en del af, ser det ud til. Den tur står ihvertfald på vores to-do liste!

Efter den underjordiske ekskursion gik turen videre til Bernauer-strasse, som ligger lige i nærheden. Her ligger Berliner Mauer Dokumentasionszentrum, som er det officielle museum for muren, og samtidig det eneste tilbageværende sted i Berlin, hvor en lille strækning på nogle få hundrede meter har ladt både inder- og ydermuren af Berlinmuren stå. Sagen er nemlig den at muren bestod af to mure, og i mellemrummet mellem disse – den såkaldte deadzone – stod alle vagttårnene, pigtråden, hundene, voldgravene og minerne. Dette kan man så ovenfra via et udsigtstårn, som dog desværre lukket idag pga. al sneen. Men vi fik set en masse indenfor på museet, bl.a. en film optaget fra en helikopter, som fløj hele vejen henover den forladte mur, som den stod i al sin skrækindjagende vælde nogle måneder efter murens fald – i foråret 1990. Rigtigt spændende.

Som sidste del af dagens program stod på lækkert mad. Dette foregik på en ekstremt hyggelig tapas-restaurant i Mitte, lige ved siden af Alexanderplatz. Navnet var Atame og ligger i Dircksenstrasse, og den ryger klart på vores anbefalingsliste. Virkelig lækker tapas-menu i både den kolde og varme ende.

Efter maden gik turen videre til Sony Center på Potsdamer Platz, hvor storfilmen Avatar kunne ses i OV – original verfassung, altså originalsprog – og det tilmed i 3D. Og her skulle vi opleve dagens andet tilfælde af svineheld: Vi havde nemlig ikke været hurtige nok til at bestille billetter, så de eneste der var ledige til denne særdeles populære film var på 5 række – altså næsten helt nede foran lærredet. Og som ekstra torn i øjet var der i bookingcharten – altså oversigten over salen på hjemmesiden, hvor vi hjemmefra bookede og kunne vælge sæder – fire sæder i midten, på 4-bagerste række, som man simpelthen ikke kunne vælge via systemet – selvom de stod som ledige. Vi prøvede endda at ringe ind til kundeservice for at høre om ikke man kunne få lov at booke to af disse fire pladser, nu hvor der ikke var andet end dårlige pladser tilbage. Manden i røret kunne dog ikke hjælpe og havde iøvrigt ikke nogen forklaring på hvorfor sæderne stod frie og ikke kunne bookes – sådan var det bare, sagde han. Ikke desto mindre valgte vi at booke billetterne på 5. række, da vi havde glædet os så meget til at se filmen at det ville være for stort et antiklimaks at droppe det.
Da vi kommer frem til biografen og kommer ind i salen sidder der så nogen på vores pladser. Vi prikker dem på skulderen, idet vi tænkte, at de jo sikkert var folk fra 1.-2. række som blot havde set sit snit til at få lidt bedre pladser. Til vores overraskelse fremviser de dog billetter, som viser nøjagtige samme pladser som vores – så der er altså tale om en dobbeltbooking! Sådan burde ikke kunne ske, men eftersom vi havde booket vores via hjemmesiden og disse folk sikkert havde købt i billetlugen, kunne man jo udlede at vi begge hold havde lige meget ret til pladserne. Så vi gik ud i billetlugen og beklagede vores nød. Dette førte til nogle forskellige opkald via personalet walkies, og pludselig blev vi hentet af en anden ansat, som førte os ind i salen – og henviste os til to af de famøse ikke-booking-bare fire pladser i midten af 4-sidste række. Perfekte pladser i den kæmpe sal – som jo åbenbart blev holdt frie til at løse dobbeltbooking-problemstillinger. Hvor heldig kan man være? Så vi nød filmen på bedst mulige vis.

Da vi kom hjem var det tid til dagens allersidste begivenhed. Sagen er nemlig den at Christian igennem hele hans 31-årige liv altid har haft en drøm om at få lov – uden løftede pegefingre fra nogen – at få lov til at spise al den is han overhovedet kunne proppe i sig. Gennem hele barndommen har der altid været en voksen som har begrænset indtaget til én – eller i sjældne tilfælde måske to – portioner, og senere hen blev denne voksne person afløst af en intern dårlig samvittighed, som automatisk lagde låg på ispakken efter en altid alt for lille portion. Så idag skulle det være og Diana havde således købt to kæmpestore bøtter Carte D’Or vanilie-is med nougat!
Tidligere på dagen havde Christian med lethed konsumeret en halv bøtte, men tidspresset tidligere satte en stopper for indtaget, og først nu – over midnat – kunne orgiet fortsætte. Desværre var Christian så mæt efter dagens program, at han ikke kunne spise mere end en kvart bøtte, og således stod 1,25 bøtte is urørt da fødselsdagen var forbi. Meget skuffende, men samtidig ganske misvisende – idet Christian, under de rette forhold, bestemt kunne have klaret meget mere. Så nu er denne luksusdrøm overført til næste fødselsdag. Det glæder han sig til!

posted by Villum in Berlin,Film,Gastronomie,Sightseeing and have No Comments

Bustur rundt i Berlin og pølseorgie

I dag var så første dag på udflugt rundt i Berlin efter Pouls ankomst og vi startede dagen på bustur. Selvom vi efterhånden har været på bussen en del gange, så bliver det heldigvis ved med at være spændende. Ikke mindst fordi vi denne gang fik en hel fantastisk guide, som fortalte en masse nye ting om byen. Man bliver jo heldigvis klogere for hver gang. Byen tog sig dog også noget anderledes ud end normalt denne dag, da forberedelserne til 20 året for Berlinmurens fald var i fuld gang. Så det var med lidt forsinkelser rundt omkring, at vi bevægede os igennem byen, ikke mindst da én af de prominente gæster ankom med fuld kortege på omkring 20 politibiler (vi fik at vide, at det var Hilary Clinton, men vi kunne nu ikke se hende gennem de tonede ruder). Vi var også vidne til en lille Greenpeace event inde på Under den Linden. Da vi holdt og ventede i bussen kunne vi pludselig se flere personer komme firende ned fra en høj bygning i fuld gang med at hænge en kæmpe plakat op, der opfordrede verdens befolkning til at stå sammen inden klimakonferencen i København og kræve handling fra politikerne. Et par timer senere kom vi tilbage og plakaten var væk, så det vides ikke, hvor lang tid den fik lov til at hænge inden politiet fik den fjernet igen.

Efter busturen gik vi lidt rundt og så på byen og var bl.a. nede forbi Brandenburger Tor og Reichstag, hvor vi så nogle af de tusind dominobrikker, som skal væltes i morgen i forbindelse med 20 året for murens fald. De var meget smukt dekorerede af skolebørn fra hele Tyskland og også selveste Nelson Mandela har fået æren af at dekorere én. Vi gik også ned forbi Potsdamer Platz, hvor brikkerne stod på ræd og række. Tilmed er der i forbindelse med julemarkedet på pladsen opstillet en kæmpe kunstig skibakke, hvor folk drønede ned på kælke, det så meget morsomt ud. Inde i Sony Center var der Europa premiere på filmen 2012, så den røde løber var rullet ud og det væltede ind med kendte skuespillede fra filmen, vi fik bl.a. set Amanda Peet og John Cusack. Aftensmaden blev tilberedt hjemme i lejligheden og var ikke mindre end et pølseorgie (et nyt ord opfundet til netop denne lejlighed). Der var bochwurst, bratwurst, knacker og det hele, så der blev smovset igennem. Bagefter hyggede vi foran computeren med lidt dokumentar.

Så er der gang i morgenmaden

Så er der gang i morgenmaden

Her står de to berlinere foran lejlighedsbygningen

Her står de to berlinere foran lejlighedsbygningen

Christian og Poul foran Neptumspringvandet

Christian og Poul foran Neptunspringvandet

Fernsehturm

Fernsehturm

Så venter vi på bussen

Så venter vi på bussen

Greenpeace aktion i gang

Greenpeace aktion i gang

Ombord på bussen

Ombord på bussen

Ombord på bussen

Ombord på bussen

Pariser Platz foran Brandenburger Tor

Pariser Platz foran Brandenburger Tor

Siegesäule

Siegesäule

Vores fine bus

Vores fine bus

Og vores guide

Og vores guide

Skibakken på Potsdamer Platz

Skibakken på Potsdamer Platz

Det gamle Stasi og SS hovedkvarter

Det gamle Stasi og SS hovedkvarter

Checkpoint Charlie

Checkpoint Charlie

Far og søn foran Brandenburger Tor

Far og søn foran Brandenburger Tor

Nogle af de mange dominobrikker

Nogle af de mange dominobrikker

Dominobrikkerne foran Reichstag

Dominobrikkerne foran Reichstag

Dominobrikkerne langs Spree

Dominobrikkerne langs Spree

Dominobrikkerne

Dominobrikkerne

Den nye Brandenburger Tor ubahn station, som endnu ikke er færdigbygget, derfor kunne man se ind i tunnelen.

Den nye Brandenburger Tor ubahn station, som endnu ikke er færdigbygget, derfor kunne man se ind i tunnelen.

Brandenburger Tor ubahn stationen

Brandenburger Tor ubahn stationen

Potsdamer Platz

Potsdamer Platz

Sony Center

Sony Center

Poul og Christian i Sony Center

Poul og Christian i Sony Center

Premiere på filmen 2012 i Sony Center

Premiere på filmen 2012 i Sony Center

Så er det pølsetid

Så er det pølsetid

posted by Diana in Berlin,Film,Gastronomie,Historie,Sightseeing and have No Comments

Rote Harfe, ‘Up’ og Scion/Tikiman på Berghain

Vi fik de fleste af sanserne stimuleret denne aften – både smagsløgene, øjnene og ørerne. Først og fremmest ved et besøg på Rote Harfe, en café/restaurant på Oranienstrasse i Kreuzberg, som Christian fandt under hans sidste besøg i Berlin (for AAU). Caféen viser sig også at være anbefalet af Lonely Planet-guiden, og den anbefaling kan vi bestemt tilslutte os – og i særdeleshed vegetar-retterne, raviolien og deres humus.

Efter restaurant-besøget gik turen videre til biffen i Sony Center, som vi jo har besøgt en del allerede. Her så vi en sen fremvisning af Pixars nyeste skud på film-stammen, ‘Up’, og fik et godt grin. De holder standarden! :)

Lidt over midnat tog vi videre ud i natten til Berlins måske mest hypede elektroniske venue gennem de sidste par år, Berghain, som er en gammel fabriksbygning som nu huser koncerter og dj-performances indenfor de elektroniske genrer – med fokus på minimal techno. Denne aften var nøje udvalgt af os (og vi skulle kun stå i kø udenfor klubben i tre kvarter for at komme ind!), idet den bød på optræden med et musikalsk par, som har haft enorm betydning ikke bare for Berlins techno-scene, men også dubmusikken som genre; nemlig Scion fra Berliner-kollektivet Basic Channel (pladeselskab og producere som iøvrigt har til huse i Hard Wax pladebutikken tidligere omtalt heri) i selskab med den jamaikanske sanger og toaster Tikiman, også kendt som Paul St. Hilaire. Dette makkerpar har stået bag en hel serie af plader gennem det sidste årti, bl.a. Rhyhtm & Sound serien, som har været med til at grundlægge og forme den særlige dubtechno-musikgenre, som kendetegnes ved tilføjelse af en massiv og langsom elektronisk basbund oveni dubmusikkens melankolske æstetik, ekkoklange og svævende zionistiske vokaler.

Af alle steder er Berghain nok det bedste at opleve denne bas-baserede soniske energiudladning, idét de er blandt de få klubber i Europa, som har installeret det sagnomspundne Function One lydanlæg – et uforligneligt anlæg som koster mange hundrede tusinde kroner og kan betegnes som lydanlæggenes kampvogn. Lyden kan næsten ikke beskrives – den var sublim! Jernhøj og fuldstændig ren – således at man både kan føre en almindelig samtale med hinanden, men samtidig er fuldstændig omgivet af lydinfernoet og kan mærke basfrekvenserne vibrere i hele kroppen, når man står i salen mellem de fire højttaler-bjerge. Vi har aldrig prøvet noget lignende.

Rote Harfe

Rote Harfe

Rote Harfe

Rote Harfe

Champignon vegetarret

Champignon vegetarret

Berghain

Berghain

Flyer med aftenens program

Flyer med aftenens program

Berghain

Berghain

Berghain

Berghain

Function One højtaleranlægget

Function One højtaleranlægget

Berghain

Berghain

Tikiman

Tikiman

posted by Villum in Berlin,Film,Gastronomie,Musik and have No Comments

Fremvisning af RIP: A Remix Manifesto

Denne uge udspiller der sig en ganske spændende konference – eller rettere “ikke-konference”, idet den bevidst gør op med det konventionelle konferenceformat  – ved navn Atoms & Bits. Det er en hel masse aktiviteter, primært i Berlin, men også i bl.a. Leipzig og San Francisco, som har fokus på nye strømninger inden for sociale medier, DIY (do-it-yourself) mentalitet, alternative samarbejdsformer (co-working), politik og sidst, men ikke mindst, åbne standarder (open source og open source principper).

RIP_emailer_2

Blandt arrangementerne var fremvisning af filmen RIP: A Remix Manifesto, som er en film der sætter fokus på, hvor grotesk en overbeskyttelse den nuværende amerikanske (og dermed resten af verdens) ophavsrettighedslov dikterer, og hvor utidssvarende den er i denne sampling- og sharing tidsalder. Christian tog til denne fremvisning, som foregik i Betahaus, som er et såkaldt co-working space, hvor freelancere og iværksættere mødes, skaber netværk og får arbejdsplads af midlertidig karakter.

Se traileren for den fantastiske film:

Senere på ugen, lørdag og søndag, kommer ikke-konferencens klimaks, nemlig Atom & Bits Camp-arrangementet. Mere om det senere her i bloggen.

posted by Villum in Berlin,Film,Musik,Networking and have No Comments

Biffen i Sony Center på Potsdamer Platz

De første 5 dage hernede i Berlin er mere eller mindre gået med arbejde, så det er ikke meget, at vi har været ude at se på byen endnu. Vi havde dog besluttet os for at tage ud og udforske lidt denne weekend. Vi blev enige om at skyde weekenden i gang med en tur i biffen. Og selvom der ligger rigtig mange biografer rundt omkring i Berlin, så er udvalget jo ikke så stort, når man gerne vil se en film på engelsk – og uden eftersynkronisering på tysk! Vi havde dog lavet lidt research og fundet ud af, at biografkomplekset i Sony Center på Potsdamer Platz viser film i OV (original version). Sony Center må siges at være et yderst imponerende futuristisk bygningsværk. Komplekset består hovedsagelig af stål og glas, og taget er lavet som en sneglehusformet konstruktion, der kontant skifter farve. Det er virkelig flot!

Valget denne aften i biffen faldt på “The Hangover”, som vi havde hørt så meget godt om. Og når man har set filmen forstår man bestemt hvorfor, den var bare sjov. Det er øvrigt meget billigt at gå i biffen hernede, ca. 1/2 pris af derhjemme, så det var en lille ekstra bonus for to fattige studerende :-)..

800px-Berlin-Sony_Center-2

Sony Center

Sony center

posted by Diana in Berlin,Film,Gastronomie,Shopping,Sightseeing and have No Comments